Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Harald Haardraade.
tro, alene udsprang af Lyst til at gjsre geografiske Opdagelser, men som
enten noermest gjaldt Vjarmeland, eller Island, eller endelig kun havde til
Hensigt at befcrste hans Herredomme over Finmarken og Haalogaland,
hvor ikke i flere Aar nogen Konge havde viist sig. og hvor det derfor nok
kunde hehsves, at han ved sin personlige Ncrrvcrrelse satte sig i Respekt.
Mag. Adam -forteller nemlig, at Kong Harald paa et Sstog ssgte at
udforske, hvor vidt Nordhavet strakte sig, men at han paa de morke
Merkanter foran Verdens Ende ncer var med sine Skibe kommen ud i
Afgrundens ftygtelige Svcelg, og med Ned og neppe kom uskadt til
bage’)". Man maa formode, at Mag. Adam har hort og tildeelsmis
forstaaet en Beretning om en eller anden Fare, Harald kan have bestaaet
i Saltstrommen eller Mosks-Strsmmen, der i hine Dage synes at have
vceret farligere end nu. Mm da han ogsaa paa et andet Sted omtaler
Haralds Opdagelsesrejse, kan det neppe bewivles, at han paa dette Sstog
til sit Riges nordligste Egne ogsaa har sejlet lcrngere mod Nord for at
underssge Farvandene. Vi have i alle Fald her et nyt Veviis paa Har
alds Foretagelscs-Aand.
25. Haralds Sejr ved Tjursaa, og Tvist med Haakon IvarSftn. Haralds
Fare i Limfjordcn og heldige Flugt,
Det nttste Tog, Harald gjorde til Danmark, gjaldt, som formodent
lig de fleste, Jylland, men omtales, mrrkeligt nok, ikke af vore egne Saga
strivere, men kun af den danske Forfatter Saro. Harald, fortcrller han, laa
med hele den norske Flaade ved Djursaa, eller Indlovct til Kolind-
Sund i Nærheden af den nuvcrrende By Grenaa (forhen Grindheg), da
Kong Sven kom til, og uforsigtigt angreb Nordmcrndene med en langt
ringere, i Jylland samlet Styrke. Han leed ogsaa et fuldstcendigt Neder
lag ; den swrste Dccl af hans Mcrnd lob i Våndet, og omkom der. Aa
ret, i hvilket dette Slag blev holdt, angives ej; kun seer man saa meget,
at det maa have sundet Sted henimod 106l) Om Sommeren 106l
gjorde Haralo et nyt Tog til Jylland, men alene med faa Folk og nogle smaa
’) Mag. Adam IV. 38, jvfr. 11.
’) Dette synes at kunne sluttes deraf, at Saro, strar efter at omtale Slaget
ved Djursaa <AI. Bog S. 551, 552) fortcrller om Nisaa-Slaget som fore-
gaaet kort derefter (brev, pust); da nu Nisaa-Slaget stede 1062, og Haralds
Tog i Limfjorden det foregaaende Aar, bliver Tiden for Djursaa-Slaget i
det seneste lU6O, mcdens den heller ikke, hvis vi strengt stulle holde os til
Udtrykket brevi pust, kan saettes mere end eet eller hojst to Aar tidligere.
Men paa den anden Side maa det igjen ikke oversees, at Saro omtaler
Djursaa-Slaget, som om det var det fsrste, Harald og Suen leverede hinan-
den, og udrrykkeligt siger, at de ikke kcempede sammen i formeligt Slag mere
end to Gange, nemlig ved Djursaa og Nisaa; hvorhos Saro her, som i hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
