Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Misfornsjelse paa Oplandene.
Nesse, til Velenning fordi de havde hjulpet ham mod Svein Jarl, og
hvorved de i mange Stykker fik meget forud for Norges ovrige Indbyg
gere, hvilket Harald ansaa for utilborligt, da han vilde at Kongens Ret
tighrd skulde vcere eens over det hele Land, og at een og samme Her
komst ogsaa over det hele Land skulde medfere samme personlige Ret
tighedcr ’). Vi have seet, at Olaf, da han allerfsrst blev tågen til Konge
af Ovlamdingerne, lovrde at overholde Landets gamle Love og vcerge Lan<
det mod udenlandske Hevdinger Det er ikke usandsynligt. at de op.
landste Love, eller Eidscrvis Loven, paa den Tid hjemlede enhver Oplcrn
dinge sterre Rettigheter, og navnlig en forholdsviis sterre «Net", det vil
fiqe Bod for personlige Forncrrmelser, end hvilket som helst Medlem af en
anden Thingforening, der ellers med Hensyn til Herkomst stod paa samme
Trin, som han;- og fornemmelig ter det hande, at Oplcrndingerne havde
megen Lettelse fremfor Kystboerne med Hensyn til Krigstjeneste, da de ej
hette til Skibrederne, og saaledes vel som oftest bleve fritagne for Op
heller ikke er det nsdvendigt, da det deels er tydeligt at Haralds Overfald
staar i den nsjeste Forbindelse med Haakons Forberedelser til Bortrejse, og
maastee langt mere skyldes Haralds Nnste, at forpurre denne, end hans Lyst
til at straffe Haakon fordi han havde ladet Sven undkomme, deels, som det
nedenfor vil sees, er urigtigt at lade Haakon blive forlenet med Vermeland
allerede for sin Afrejse til Danmark, saa at der altsaa intet er til Hinder
for at lade ham drage did endnu i 1063. Med de her fremsatte Punkter for
Vje har jeg kombinere! begge Vearbejdelser efter bedfte Skjen, idet jeg dog
stedse lagde Morkinskinna til Grund.
’) Dette siges i Hrokkinskinna og Hryagjarstykre (Harald Haardraades Saga
Cap. 91), Morkinstinna lnl. 10 l> , Fagrstmna Cap. 195. Det udelades i
Snorre, dog neppe med Rette, da Udfagnet om de Forretttgheder, Olaf den
hellige stulde have tilstaaet Oplcendingerne, meget godt kan lade sig forklare
saaledes som det ovenfor er steet. Men Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og
Snorre omtale ikke Kongens Uenighed med Oplcrndingerne og paafslgende
Straffetog til deres Bygder fsrend efter Fredsslutningen med Danmark, eller
om Vintren 1064—65, medens Morkinstinna derimod omtaler det Hele fsr
Nisaa-Slaget, og Fagrskinna udtrykkeligt henferer det til lidt fsr" dette.
Da det af den Rolle, Haakon Ivarsssn spiller ved disse Uroligheder, saa vel
som af den Omstcrndighed, at Harald ejensynligt ved Fredsslutningen ssgte
at faa frie Hcrnder mod ham og Oplcrndingerne, er klart nok, at Strasfetol
get ikke stede ferend paa den Tid, Snorre o. s. v. angiver, saa fejle visselig
Morkinstinna og Faarstinna ved at henfsre det til Tiden fsr Nisaa-Slaget;
men denne Fejl er sikkert opstaaet deraf, at Haralds Tvist med Oplcendin-
gerne om deres Rettigheder er begyndt lcenge fsr, uden at han har kunnet
trcrffe kraftige Foranstaltninger til at ydmyge dem, fsrend han havde faaet
den danske Krig af Halsen. Ueniqhed mellem ham og Oplcrndingerne omta-
les desuden allerede ved hans fsrste Ophold i de Egne sammen med Magnus
den gode, se ovf. S. 131.
’) Se o»f. I. 2, S. 322.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
