Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Urolighederne paa Raumarike dampes.
fra Gaulerne, der samlede sig paa den> ostre Bred ’). Fra Elven styrede
han tilbage til Oslo, og drog derfra strax med en stor H<rr op paa Rau
marike, for at holde en streng Tugtrlse over Indbyggerne, der ej alene
havde negtet at betale ham Skat, men og, som han sagde, gjort Stemp
ling med hans Fiender, og understottet disse. Han foor haardt, ja end
og grusomt frem. Venderne ssgte vel fsrst at gjere Modstand, og
sagde at de ikke vilde taale Ulovlighed; men overladte til sig selv og uden
Understøttelse fra Sverige bleve de aldeles tcrmmede. «Det hele Folk",
siger Thjodolf i Omkvaedet til et Digt, hvori han ogsaa forevigede denne
Begivenhed, maalte boje sig for Harald, og Venderne have intet andet
Valg end at finde sig i alt, hvad Kongen paabyder". Harald lod nogle
af Venderne lemlcrste, andre drcrbe, atter andre fratog han al deres Ejen
dom; forresten herjede og brccndte han i Herederne, thi", som Thjodolf
figer, «Ilden lcrrte nok Venderne Lydighrd". Fra Naumarike drog han
til Hedemarken, bvis Indbyggere det ikke gik bedre. Te oprorske Theg
ners Ejrndomme", siger Thjodolf, gik op i Lue, Ilden fcrstede sig i de
res Huse, og Fyrsten tog en haard Straf over Heinerne". Derpaa hjem
segtes Hadafylke. ferst Hadeland, siden Ringerike, paa samme Maade.
,Ilden", siger Thjodolf, «foreskrev Ringerne en tvungen Dom, ferend de
opnaaede Tilladelse til at slukke den, og de tiggede om Livet". Hvor
alvorlig og gjennemgribende denne Refselse var, som nu overgik de trende
oplandske Fylker, skjennes bedst dcraf, at den medtog en Tid af ikke min
dre end tre Halvaar Det kan ikke have varet Straffen alene, hvor
med Harald i al denne Tid beskjeftigede sig, men han maa ogsaa, idet han
rejste fra Hered til Hered, have faaet de Lovsforandringer vedtagne, der her
vilde scrtte Kongens og Undersaatternes gjensidige Rettigheder i det vcr«
sentlige paa samme Fod, som andensteds i Landet, hine enkelte Punkter
fraregnede, som vi ogsaa ester Haralds Tid finde scrregne for Oplan
denes og Vikens Lovgivning, men som maaskee og kunne here blandt
de Eftergivelser, Haralds Son og Efterftlger Olaf Kyrre, eller hans Sen
nessn Haakon siden tilstod sine Undersaatter Vist er det imidlertid
at Oplcrndingerne sidenefter horte til de roligere af Landets Indbyggere, og
man maa derfor antage at Harald ved sin haarde Fremfcerd dog udrettede
l) Dette angives i Morkinstinna, som her ncevner ,,Elven", hvilket vel stal be-
tegne Gaut-Elven". Usandsynligt var det imidlertid ej fra Morkinstinnas
Bearbejders Standpunkt, at Harald ogsaa havde taget Tilbagevejen gjennem
Vrangselvett og Glommen, og paa denne Maade kom til Raumarike.
>) Se ovf. S. 235.
’) Se nedenfor, jvfr. Olaf Kyrres Saga Cav. 3, Snorre Cap. 2, Magnus
Barfods Saga Cap. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
