Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Harald Haardraade.
kunne tilvende sig Herredsmmet. Og navnlig synes han at have gjort
sig til Agent og Underhandler for Viltjam af Nordmandie. Ta denne
fik Etterretningen om Edwards Ded og Haralds Tronbestigelse, sendte
han strax Gesandter til Harald Godwinesson, for at minde ham om at
opsylde sine Lester; da Harald vcrgrede sig derved, sammrnkaldte Villjam
sine Frcender og .Baroner i Lillebonne, og tilkjendegav dem sin Hensigt,
at vilte bekrige og erobre England’). Varonrrne gjorde Indvendinger
mod en Plan, der forekom dem Eventyrlig og uudforlig paa Grund af
Haralds Magt, Nigdomme og store Flaade^). Men Srneskallrn eller
Drotseten Villjam Fitz-Osbrrn (Aasbjsrnsson), der skulde overbringe den
ne Besked, svarede tvertimod, at Varonerne havde besluttet at stille det
dobbelte Antal af de Krigere, de ellers vare pliglige at udruste, og hvor
del de paa det kraftigste protrstcrede mod denne Fordrrjelse af deres Ord,
lykkldes det dog Villjam, ved enkeltviis at underhandle med dem, at er
bverve dereS Samtykke til Toget, og faa bestemt Antallet af de Skibe, der
skulde udrustes, i Alt henimod 7W. Terpaa skred han ivrigt til Udrust
ningen, lod Opfordringen udgaa til de omliggende Provindsers og Landes
Krigere om at deeltage i Toget, og sendte endog, som det af en enkelt For
fatter berettes, et Gesandlskab til Kong Sven i Danmark, f»r at bede
ham om Understøttelse Hovedet for dette Grsandtfkab synes ikke at
have virret nogen anden end Tostig selv, hvilken ogsaa var saa meget mere
stikket dertil, som han var Svens Sssklndebarn og havde virret n^rr
vcrrende ved det nys holdle Mode. Ved at sammenholde de novdmanniske
Forfattere med vore egne Sagaer erfare vi nemlig, at Tostig, saa snart han
havde erfaret Edwards Tsd og Haralds Tronbestigelse, ilede til Villjam,
besvor ham paa det indstcrndigste, ikke at lade Harald beholde den Trone,
han kun vld Menrd havdr erhvervet, lovede troligen at staa ham bi, hvis
han mrd en nordmannisk Herr vilte scrtte over til England for at under
kaste sig dette Nige, bragte det ved sine Opmuntringer dertil, at Villjam
sammenkaldte hiint Mode, og forttog sig endelig selv en Rrjse, forst til
England, for der at samle sine Tilhcrngere, og siden, da Haralds ypper
lige Forsvars-Anstalter hindrede ham fra at lande der, til Norden, hvor
han forst opssgte Kong Sven i Danmark Tet er saaledes ej at be«
l) Angaaende de ncermcre, hsjst interessante Enkeltheder ved alt dette, saaledes
som de fortcrlles af Robert Wace, hvis Hader selv var Fjevidne dertil, se
Lappenberg Gesch. Engl. I. S. 540—543.
’) Lignende Indvendinger m«dte Harald Haardraade kort efter af Nvrdmcrn-
dene, se nedenfor.
’) Villjam af Aquitanien, hos Duchene, S. 197, Bouquet Kl. 92.
<) Se Ordric Vitalis, hos Duchene S. 492. Denne, der ligesom vore Sagaer
fejler deri, at han lader Tostig forlaoe England efter Broderens Tronbesti»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
