Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Toget til England besluttes.
sin Broder to Fiender, af hvilke allerede hver enkelt for sig var mcegtig
nok til at kunne ryste hans just ikke synderligt befcrstede Trone, og som
tilsammrn aldeles maatte kunne overvcrlde ham. Hvor vidt de derimot»
virkelig håndlede efter fcrlles Overlceg, er et Spergsmaal, der med de Op
lysninger, der hidtil om denne Sag ere komne for Dagen, neppe nogen
sinde med Sikkerhed vil kunne besvares. Thi vistnok havde Tostig, som
det nys er viist, kun paa egen Haand indladt sig med Harald, og gjort
ham Lofter. der ikke kunde beståa med Hertug Villjams Fordringer og
Hensigter; og det viste sig, som vi i det Fslgrnde ville ste, at han frem
deles sluttede sig til Harald, som om det kun var med ham, og ej med
Villjam, at han havde indgaact noget Forbund. Men paa den anden Side
vare Forbindelserne mellem Norge, England og Nordmandie i denne Tid
ikke saa sjeldne, at Harald og Villjam siden, ester at de havde begyndt de
res Udrustningrr, kunde verre i fuldkommen Uvidenhed om deres gjensidige
Planer og Skridt, og da nu derhos deres Ankomst iil England var nersten
samtidig, ligger den Tanke ncrr, at de ere blevne enige om at operere i
Fellesstab, og efter Sejren at dele England mcllem sig, saa meget mere
som der er flere Omstcrndigheder, som tyde hen paa, at der mellem Harald
og Villjam, som overhoved mellem Nordmcrndene og deres Wtlinger, Nord
mannerne, endnu herskede scerdeles Venskab ’).
T>a det lakkede mod Vintrens Ende og Vaaren ncrrmede sig, sendte
Harald Bud rundt om i hele Rigrt, udbed Ålmenning, saa vel af Folk,
som af Skibe, og foreskrev nsjagtigt, hvor meget ethvert Fylke skulde ud
faaet Harald Godwinesson i sin Magt, og den udgjorde vistnok ogsaa Grund-
laget for hans Underhandlinger med Tostig. Merkeligt nok, udgiver ogsaa
Ordrik. denne for den «loste Broder.
’) Det er allerede ovenfor n«vnt, at Ordrik lader Tostig alene komme tilfcrl-
digviis til Norge; han tilfsjer endog, at Tostig listigt greb den Udvej at
ophidse Harald til Toget, for derved at frelse sig fra at blive greben som
Spejder; ligesom han ogsaa udtrykkeligt siger at Hertug Villjam intet vidste
derom. Saro (S. 555) omtaler ogsaa begge Fyrsters Udrustninger og Tog
som tilfceldigviis samtidige. Heller ikke vide vore Sagaer noget om nogen
fcelles Aftale mellem Villjam og Harald at fortolle. Men ikke desto mindre
kan en saadan Aftale godt vcere stuttet imellem dem, og hvad der ovenfor
er antydet om Guthorm af Ringenes, bestyrker det. Om Venstabet mellem
Hertugerne i Nordmandie og Nordmcrndene tales der udtrykkeligt i Olaf den
helliges Saga Cap. 39, Snorre Cap. 20, hvor det heder at Rudujarlerne
lcenge regnede sig i Fromdskav med Norges Hendinger, satte megen Priis
derpaa, oa altid vare Nordmcrndenes stsrste Venner", og at disse Fslelser
endnu besjcrlede Villjam, viser sig af det merkelige Sted i Edward Confessors
Love (Thorpes Udg. Cap. 34) hvor det heder at Villjam, fordi hans og nersten
alle de nordmanniste Baroners Forfcrdre vare Noromand og udgangne fra
Norge, snskede at udvide Danelagens Lovgivning, eller de Norstes og Danskes
Love, til hele England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
