Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Harald Haardraade.
30. Harald Haardraades Tog til England. Hans Nederlag og Fald vrd
Stanford Bro.
Kong Harald Haardraade havde imidlertid tilendebragt sine Udrustninger
og, som det heder, faaet saa udssgt en Hcer samlet, som aldrig rnten for
eller siden er udgaaen fra Norge kun maaskce med Undtagelse as den,
Kong Haakon Haakonsssn henved to hundrede Aar senere forte til Skot
land. Blandt de anseede Mcrnd, som fulgte med, ncevnes fsrst og fremst
Kongens Svoger System Orre af Giske, hvilken han yndede mecst af alle
Lendermcrndene, og hvem han nu ogsaa havde lovet sin Tatter Maria til
Egte. Fremdeles ncrvnes Stallaren Styrkaar, Merkesmanden Fredrik, og
den tapre Islcrnding Vrand Gunnsteinsssn, der ligesom Hall Utryggsftn
var bleven landflygtig formedelst Eyjulf Gudmundsftns Overmagt Om
Thore paa Steig siges det derimod udtrykkeligt, at han, uagtrt Kongen
havde befalet ham at deeltage i Toget, dog udeblev, afstrcrkket ved en
slem Drsm. Man kan ellers vcere forvisset om, at de fleste Lendcr
mcend i Norge vare mrd ; thi da den hele Flaade var samlet ved Solund-
Oerne, udgjorde den ikke fcerre end 240 Skibe, foruden Smaaskuder og
Transportskibe Af dette Antal beleb Ledingsskibenes sig sandsynlig
viis til 150, hvilket omtrent var, hvad den halve Ålmenning kunne tilveie
bringe; de ovrige 60 Skibe tilhsrte saaledes deels Kongen, deels Lender
mcrndene 4). Antallet af Krigere og Sofolk kan neppe have vcrret un
der 20000, hvilket’ endog i vore Dage, end sige paa hine Tider, maa i
Forhold til Norges Folkemcengde og Hjelpekildcr bctragtes som en over
maade betydelig Styrke til et Setog ’). Regjeringen i Norge under
’) Dette siges udtrykkeligt saavrl i Morkinstinna som i Fagrskmna Cap. 201.
Men da de begge ere skrevne forent, Haakon Haakonsssn gjorde sit store
Vesterhavstog i 1263, kan der fra Nedstriverens Side ikke vare Tale om
nogen Sammenligning med dette, kun med Magnus Barfods tyende Tog, og
Sigurd lorsalafarers Tog til det hellige Land. I Knytlingasaga Cap. 41
5 loegges der ogsaa Olaf Kyrre, Haralds Son, de Ord i Munden, at da
Kong Harald drog fra Landet, sagde Almuen, at aldrig havde en vcrldigere
Hcer udrustet sig fra Norge til et eneste Tog".
«) See Ljosvetningasaga Cap. 31.
-’) Ncesten to Hundreder, foruden Proviantskibe og Smaaskuder, siger Harald
Haardraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 83. Morkinstinna siger to
Hundreder" uden at tilfsje noesten".
") Da denne Krig var Angrebskrig, og Flaaden skulde fsres udenfor Landet,
kunde Kongen blot opdyde halv Ålmenning. Ved fuld Ålmenning stilledes i
Alt, ifslge Gulathingsloven Cap. 315, 309 Skibe, de.t halve Antal bliver
saaledes med et rundt Tal 150.
’) Antages det at hvert af Kongens og Lendermcendenes Skibe, der uvaatvivle-
ligt vare sterre end LediNgsskidene, i Gjennemsnit havde 120 Mand ombord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
