Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Harald Haardraade.
ning Ellisiv og hendes Detre Maria og Ingegerd blive tilbage paa Orkns,
og styrede sydefter langs Skutlands Ostkyst, til Northumberland, hvilket
det ssrst og fremst var hans Hensigt at underkaste sig. Ved Tyneflo
dens Udlob forenede Tostig sig med ham og hyldede ham som sin Lens
herre l) (omkring 10 Septbr.) Derpaa gjorde de i Forening Land
gang paa Kysten af Cleveland — saa kaldtes Strsget ftndenfor Tees —
og tvang Indbyggerne. der ej vovede at gjsre ham Modstand, til at betale
Skat og stille Gisler. Siden angreb de Scarborough, hvis Borgere
ssgte at forsvare sig ; men Nordmandene bestege en Klippe lige bag Vyen,
og siyngede derfra brcrndende Trcrstykker ned paa Husene, stm kom i
Vrand: da maatte Staden overgive sig og Indbyggerne svcerge Troskabs
eed. Paa samme Maade vedblev Harald at underkaste sig Kyst-Egnene
lige til Humberen. Ved Holderness havde endeel af Indbyggerne sam
let sig, og segte at gjore ham Modstand, men bleve snart adsplittede,
hvorefter Harald med hele Flaaden stjlede opad Ouse mod Hork 3^
lagde til ved Niccal omtrent 8 engelske eller noget over een norsk
Miil ssndenfor Vyen. Herfra fortsatte han Vejen til Lands, langs
Elven. larlerne Mortere og Eadwine. der laa med en betydelig Herr
i Mrk, ilede ham imsde, men traf ham allerede ved Fulford, neppe to
engelske Mile fra Staden Harald fylkede strar sin Hcer saaledes at
selv saa rimcligt, at Trovcerdigheden af Onrnn. Bl>x.’s og vore Sagers Ud-
fagn, indbyrdes sammenlignede, bliver utvivlsom. Men med Transportski-
bene har maaskee den hele Flaade udgjort henved IIXXI Skibe. Det ber her
bemerkes, ar allerede Okron. 81,x., og efter det de fleste andre engelske og
nordmanniske Skrifter, der handle om disse Begivenheder, giver Harald,
Norges Konge, Tilnavnet k»l-f«Fl-3. Det er, som man seer, en Forverling
af hans Stamfaders Tilnavn med hans eget, ksi-^r^i; men man maa heraf
kunne slutte, at Mindet om Harald Haarfagre paa den Tid endnu har levet
i England.
l) Saaledes Okron. 8»x.
’) Okron. 8»x. siger udtrykkeligt, at Harald Godwinesssn gav sine Folk Hjem-
lov fra Sandwich d. 8 Sept.; at da Skibene vare komne hjem, altsaa et
Par Dage efter, kom Harald, Norges Konge, til Tyne. Ogsaa Marianus
Scotus henfsrer Haralds Ankomst til September.
’) Harald Haardraades Saga Cap. I!5, Snorre Cap. 87, Fagrskinna Cap. 202.
Florents af Worcester, Non. ki«t. Lr. S. 614, Sim. af Durham S. 199.
’) Simeon af Durham, I. 0. Vore egne Sagaer navne i Stedet for Eadwine
altid Valthjof, der dog ej var Morkeres Broder, men derimod en Son af
Sigurd Jarl. Der anfsres endog et Vers af et Kvad, kaldet Haralds-
stikka, som synes at vcere samtidigt med Vegivenhederne, hvori Valthjofs
Krigere omtales som faldne i Slaget. Maaskee Valthjof har vceret med som
en af de underordnede Befalingsmcend. Men Nordmccndene maa dog have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
