Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Harald Haardraade.
Vesked om, hvilke der var de fornemste Mcrnd, som det meest kom an
paa at sikre sig ’). Tostigs tidligere Lofte, at hans Venner og Til
hcrngerc vilde forcne sig med Harald, gik nu, da de ikke lcrngere hadde
Morkere og Eadwine at frygte for, i Opfyldclse, og hans Herr skal der
ved have faaet en bttydelig Tilvcert, ligrsom det vel ogsaa fornemmelig
skyldtes Tostigs Parti, at Gork saa snart kapitulerede; dog synes ogsaa
List og Forstillelse at have vcrret med i Spillet, ester hvad det siden viste sig.
Harald og Tostig toge nu Staden formelig i Besiddelse og optraadte
ganske.som Herrer over Northumberland. Der tilsagdes et Thing i
Staden til den ncrste Dags Morgen, paa hvilket Harald skulde udncrvne
nye Befalingsmcrnd, og uddele Len og Vcrrdigheder. Der blev ligelrdes
forkyndt fuld Fred for alle Indbyggerne i Landskabet, hvis de vilde gjere
fcrlles Sag med Harald og Tostig, og ledsage dem paa deres Erobrings
tog sydefter Harald overnattede ikke i Work, men vendte, som scrd
vanligt, om Aftenen tilbage til sine Skibe, stolt og glad over den lette
Sejr og sine Vaabens heldige Fremgang. Det var hans Hensigt, nccste
Morgen tidligt at bryde op med en Dccl af Herren og at lcrgge Vt’jen
over Stanford Bro, for her rflrr Aftale at modtage Gisterne fra Hork
shire, uagtet dette var en Omvej af mindst et Par norske Mile For at
!) Harald Haardraades Saga Cap. N6, Snorre Cap. 89, Fagrstinna Cap, 2N3.
’) Okrnn. 8»x. siger udtrykkeligt, at Harald og Tostig selv vare inde i York.
Vore Sagaer derimod udtrykke sig, som om de umiddelbart efter Thinget
udenfor Byen vendte tilbage til Skibene. Men Okron. B»x., der her er at
ansee som samtidigt, maa have Fortrinnet.
’) (!l,ron. Bl,xonicum.
4) Sagaernes Beretning om Haralds Bevegelser og det paafslgende Slag synes
tildeels at grunde sig paa en urigtig Forestilling om Stedforholdene, hvilket
igjen har foraarsaget enkelte Afvigelser fra de her vistnok aldeles paalidelige
engelske Beretninger, iscer den i Okron. B»x,, der maa antages at vcere
strevet samtidigt med Begivenhederne selv. For at kunne forståa, hvorledes
Operationerne maa have gaaet for sig, er det nsovendigt at vide selgende
med Hensyn til Topografien. Elven Ouse (Use), ved hvilken Uork ligger,
leder her nersten lige mod Syd, men drejcr omtrent halvtredie Mill ssnden-
for Uork, hvor den optager Aaen Derwent, mod Dst, og falder omtrent !’/«
Miil endnu langer nede ud i Humberfjorden. Derwent lsber ligeledes fra
Nord mod Syd, og paa det sidste ncesten parallel med Ouse, henved en norsk
Miil lcenger mod Dst, indtil den forener sig med den ved Hemingburg.
Felger man Ouses Lsb fra Uork sydefter, kommer man ferst til Fulford,
omtrent Miil laenger nede, paa Vstsiden; dernaest ’/^ Miil nedenfor Ful-
ford, til Ketfleet, lige over for Mundingen af en. Bielv, der kommer fra
Vest, og gaar forbi Tadcaster; ’/« Miil nedenfor dette Sammenleb ligger
Riccal (liickeall), hvor Harald lod Flaaden kaste Anker, ligeledes paa Bst-
siden. Den egentlige Stanford Bro er ncesten lige i Dst for York, dog no-
get nedenfor den Landsby eller Gaard, der paa Karterne kaldes Stanford-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
