Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
dene og hilsedes med en Pileregn af de indenfor Kredsen opstillede Bue
skytter. Tilsidst opgave de Forssget, og rede tilbage. Hadde Nordmcrn
dene nu fremdeles holdt den samme Stilling som hidtil, vilde Angrrbet
neppe verre blevet fornyet; Forsterkningen fra Skibene vilde have sundet
Herren usvcekket, og man kunde da have gaaet angrebsviis tilverks. Men
i den overilede Tro, at Fienden allerede var slagen, oplsste Nordmcen
dene — dog neppe med Haralds gode Vilje — deres Ncekker for at
forfslge de Flygtende. Ved Synet deraf fik Gnglcenderne nyt Mod, samlede
sig igjen, satte allrvegne fra ind paa de fremstormende Nordmcrnd, og
trcrngte ind gjennem deres aabnede Geleder. Derved opstod et blodigt
Haandgemcrng, og Folkemonen gjorde sig snart gjeldende, saa at Nordmcrn
drne begyndte at falde i Mcrngdeviis. Da Kong Harald saa dette, ilrdc
han selv til. hvor Kampen rasede heftigst, styrtede sig, greben af den vil
deste Stridslyst, som Berserkerne fordum, ind i Slagtumlen, huggende til
begge Sider, saa at hverken Hjelm eller Brynje kunde holde Stand, og
vadede. som Stuf Skald siger, gjennem Fiendens Ncekkrr, som om han
vadede gjcnnem Vind. Ingen Fiende vovede lcenger at blive staaende
hvor han stevnede frem, og alt veg for ham. Allerede truede Flugten med
at blive almindelig over drn hele engelske H^r, og Sejren syntes Nord
mcrndene vis, da Harald blev truffen af en Piil i Struben, saa at Blo
det strsmmede ud af Munden paa ham, og han styrtede ded til Jorden.
De fleste af den Skare, der hadde fulgt ham, faldt omkring hans Liig,
blandt dem den brave Brand; de ovrige trak sig atter tilbage under Mer
kerne. Men endnu var Kampen ikke paa langt ncer endt. Nordmcrndene
fortsatte den med swrste Heftighed, idet de opeggede hinanden indbyrdes.
Da Tostig blev var, at Kongen var falden, ilede han selv did hen, hvor
han saa Landeydan knejse. Mede sig under Kongebanneret, og op
muntrede Krigerne til Kamp. Paa begge Sider var man dog saa ud
mattet, at der af sig selv opstod en Standsning i Kampen, som vårede
temmelig lcenge. Dette Pusterum benyttede Harald Godwinesssn til at
byde Tostig Grid, saa vel som alle de Nordmamd, der endnu vare i Live.
Men uagtet de erkjendte deres fortvivlrde Stilling — et Vers, som Thjo
dolf just da kvad, vidner noksom herom — vilde de dog intet hore om
Overgivelse, og sagde, at ftr skulde de falde den ene over den anden, end
de skulde modtage Grid af engelske Mcrnd. Derpaa istemte de Har
skrig, og begyndte Kampen paany under Anforsel af Tostig, der stred som
en Mand, og fulgte Banneret fremad, men overmandedes og faldt med megen
Versmmelse. I dette Ojeblik, men for silde, ankom endelig den lcrnge vcrittede
Undsaetning fra Skibene, anfsrt af Eystein Orre, som strax greb Landeydan
og begyndte Kampen for tredie Gang, uagtct han og hans Mand havde
skyndt sig fra Skibene i saadan en Fart, at de formedelst Trcrthed ncr
Harald Haardraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
