Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Harald Haardraade
enige om, at naar han var stedt i stor Vaande og i Hast skulde frelse sig
deraf, valgte altid han den Udvej, sum siden viste sig at vere den bedste. Om
hans Statsklogskab og store Regent - Dygtighed kan der kun have veret
ren Stemme. Han arbejdede med Kraft og Indsigt i den Retning, hans
Halvbroder St. Olaf allerede havde antydes, og trods Nederlaget i Eng
land efterlod han Norge som en ved indre Sammenhold og ydre Magt
formaaende og ansett Stat. Men hans Politiksmagte dog altfor meget af
den gresse Hof-Luft, hvori han havde tilbragt sine bedste Ungdoms -Aar;
hans Strenghed udartede ofte til Haardhed og Uskaansomhed, og han
lagde ikke sjelden en smaalig Gridskhed ester Gods og Ejendomme for Da
gen: altsammen Fejl, der i hej Grad bidroge til at stille hans udmerkrdc
Ggenskaber i Skyggen, og som iscrr synes at have paadraget ham en haard
Dom af Udlendinger. der kun kjendte ham gjennem Rygtet og saalrdes,
som han bedemtes af den store Hob. Harald kunde, som vi af mange
Beretninger see, vere jevn i Omgang, elskverdig, underholdende, crdelmo
dig og gavmild: hans Kjerlighed til Digterkunsten og egen store Dygtig
hed deri viser, at han ved Siden af den politiske ogsaa havde en hsjere
aandig Streben, der, om han havde levet i vore Tider, vilde have ytret
sig om en levende Iver for Kunst og Videnskabelighed. Men han var
tillige heftig og opfarende, lunefuld og foranderlig, og derfor ikke let at
omgaaes; med andre Ord: han havde, ved Siden af sine udmerkede Egen
skaber mange af hvad man plejer at kalde en Tyrans Serkjender. Sa
gaerne udheve serskilt hans Grumhed mod sine Uvenner og den Haard
hed, hvormed han rrfsede Enhver, der gjorde ham imod ’).
Det Ord, Harald havde paa sig for Haardhed og Grusomhed, har
foraarsaget. at man i senere Tider ogsaa paa ham har tillempet hiint
gamle Folkesagn om en Kong?, der paalagde en Mand, han badede og
forfulgte, flere farlige eller oprsrende Sysler, f. Yr. at skyde et Mble eller
en Nsd af en Sons eller Vroders Hoved, at foretage en halsbrekkende
Skidleberfart m. m. Helten i det norske Sagn heder Heming, ligesom
han i det danske heder .Toke", og hos Schweitzerne .der Tell". Heming
siges i den islandske Fremstilling af Sagnet at have veret en Son af en
megtig Bonde paa Torge i Helgeland, ved Navn Aaslak, der lod ham
opdrage hemmeligt, hvilket vakte Kongens Vrede, da det, som han sagde,
stred, imod en af Kong Olaf given Lovbestemmelse. Han tvang derfor,
siges der, Aaslak til at skaffe Sonnen frem, og paalagde denne fsrst at
skyde en Nod af sin Broders Hoved, siden at svsmme omkap saa vel med
en af hans Mcend som med ham selv; endelig at lsbe paa Skid ned ad
et hojt Fjrld. Han slåp heder det. godt fra alt sammen, men viloe dog
l) .J?ai-a!b Haardraades Savja <$ap. 124, Snorre (Sap. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
