- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
356

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356 Harald Haardraade.
hans Embede, som med de særskilte Forholdsregler, Kongen havde giret
ham, og denne bebrejdede ham heller ikke. hvad han havde gjort, saasnart
han havde erfaret at der virkelig fandtes Finnegods i det ovbragte Skib.
Et andet, endnu mere oplysende og merkrligt, Ernnpel paa den Streng
hed og summariske Fremgangsmaade, som Kongen selv og hans Syssel
mand anvendte med Hensyn til Finne-Handelen, er os opbevaret i en Be
retning om den driftige og rige islandske Handelsmand. Odd Ufeigsspn ’).
Paa en af sine Handelsreiser var han as ugunstig Vind dreven til Fin
marken, og saa sig nedt til at overvintre der. Da han om Waaren sej
lede bort og sydefter, bad han sine Skibsfaller paa det indstcendigste sige
fra, om de havde handlet med Finnerne og kjobt Varer af dem, thi i saa
Fald maatte man anvende den yderste Forsigtighed, da Einar Fluga, som
nu var Sysselmand, ikke kjendte Skaansomhed. De benegtede at have
drevet nogen saadan Handel, og der blev ikke mere talt om den Sag, for
end de kom laenger sydover, og saa et Langskib komme frem bagom en af
Verne 2), og stevne imod dem. Odd kjendte strar Einar Flugas Skib,
og bad paany sine Folk tåge sig i vare, hvis de havdc Finnevarer hos
sig; her var ikke lcenger Tid eller Sted til at dolge Sandheden for ham:
det gjaldt kun at faa Varerne gjemt bort saa godt som det i Hast kunle
lade sig gjere, fsrend Einar kom for at ransage Skibet. De maatte nu
gaa til Bekjendelse, at de virkelig havde tilforhandlet sig Finnegods; hver
kom frem med sit, og det blev alt sammen gjemt paa ert Sted, hvor Odd
fandt det raadeligst. Just som de vare fcrrdige hermed, kom Einar til,
lagde Langskibet ved Siden af Knarren, og gik ombord i denne. Han
forlangte strar at ransage Skibet, og Odd gjorde ingen Indvendinger.
Enhver af Vescrtningen lukkede op sin Kiste, og Einar ransagedc den ene
efter den anden, dog uden at finde noget. Den egentlige Vulke eller Lad
ning, der allerede havde vcrret sammenstuvet ved Udfartrn fra Island, stod
endnu tilbage, da Vinden, som hidtil havde virret svag, begyndte at friske
op, og fjernede begge Skibe hurtigt fra Oen. Einar, som nodig vilde
’) Om dennes tidligere Skjebne og merkelige Driftighed, se lamgere nede,
401, jvfr. Bandamanna-Saga.
’) I Sagaerne ncrvnes Thjottsz men dette maa vare urigtigt, da det sidenes-
ter heder at Odd, som fremdeles sejlede sydefter, kom til Mels (kljul»),
hvilken dog ligger nersten en heel Bredegrad nordligere end Thjotts. Da
nu Einar Fluga, som Haareks Son, sandsynligviis boede paa Thjotts, er
det rimeligere at denne D ved en Feiltagelse er noevnt som den, bag hvilken
Einars Skib kom frem, end at Mels urigtigt skulde verre ncevnt som den
D, hvor Odd forefandt Kongen. Det er ikke engang sandsynligt, at Einar
paa denne Tid, da Kongen selv befandt sig i disse Faroande, laa hjemme paa
Thjotts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free