Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Handel.
lands Markedspladse, fornemmelig Novgorod, der nu mere og mere tiltog
i kommerciel Betydenhed, mrdens dr haarde Knerk, lumne eller lom
havde lidt i dr fidste Krige, og overhovcd den nersten uophsrligc Krigs
tilstand, hvori Venderne befandt sig saavel med Tydskere som Nordboer,
nsdvendigviis maatte scrtte denne forhen saa vigtige Handelsstad betydeligt
tilbage, og inden feje Tid bringe den ned i Ncrkken af de svrige, lidet
merkelige, vendiske Smaastcrder ’). Venderne derimod segte at hevne sig
paa dr Christne og holde sig skadeslsse ved at udruste Sorsverstibe, der, saa
vel som Kurernes og Esternes, foruroligede Sstersslns Farvande, og iscrr hjem
ftgte Kysterne uf de danske Oer Ogsaa Bjarmeland, eller Handelsmarkedet
vedTvina-Floden, blev rndnu Tid ester anden besogt afNordmcrndene, stundom
paa fredelig, stlindom paa krigersk Viis Norges Handelsforbindelse med
Grenland rr ovenfor omtalt, og det er vel ikke saa usandsynligt at enkelte nor
ske Skibe ogsaa, enten tilfcrldigviis, eller med Plan, besegle Vinland
Foruden Handelsrejstr og de enkelte Vikingetog, der endnu. stjsnt
yderst sjelden, foretogrs rnten til de irske Farvande eller Bjarmeland, og
de Nejser, som unge (eventyrlystne Krigere gjorde til Constantinopel for
at tåge Tjeneste i den arcrske Har eller blandt Vcrringerne, blev efter
Christcndommms Vefcrstelse ogsaa en anden Art af Rejser meget scrdvan
lig hos Nordboerne, ligesom den lcenge havde vcrret almindelig hos de tid
ligere til Christendommen omvendte Nationer, nemlig Pilegrims-Rejser
til hellige Steder. Disse Nejser gjaldt, som man lettelig kan begribe, iscrr
Rom. Tog gjestedes ogsaa stundom det hellige Land isar, som man
maa formode, af de Nordboer, der allerede havde naaet Constantinopel.
Et Sted. der ogsaa hyvpigt bessgtes af Nordboer, som overhoved af
Wegrime fra hele den okcidentalske Christenhed, var Apostelen St. lakobs
’) Vel omtaler Mag. Adam endnu lumne som meget anseet (11. 19, jvfr. oven-
for I, 2. S. 75,’) men det er at formode, at han, som dog ikke selv havde
vceret der, har skildret Forholdene som de vare noget tidligere. Thi man
sinder paa den Kant ingen arabiske Mynter yngre end 1050, og vist er
det at lumne heller ikke omtales som Handelsstad efter 1 100. Helmold,
der skrev ved 1180, udstrev igjen tildeels Mag. Adam.
°) Naar det i Ljosvetningasaga Cap. 29, fortoelles om Hall Utryggsssn og Vik-
vceringen Baard, at de paa en Rejse til Austerveg bleve overfaldne af Vikin-
ger, hvis Angreb dog Skibsfolkene, opmuntrede af Hall, floge tilbage, da er
det enten vendiffe, kuriske eller estiske Ssrsvere, som her menes.
’) Harald Haardraades Ssnnessn Haakon hjemssgte Bjarmerne og kcempede
med dem henved 1090, som det nedenfor stal omtales.
<) Se ovf. I. 2. S. 462.
’) Saaledes f. Er. af Thore Hund, og tidligere af Thorvald Kodraansssn.
Munch. Det «orfie Folks Historie. I. NI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
