Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Hsvdingernes Gavmildhed og Gjestfrihed.
keligt Gxrmpel paa den Gavmildhed, anseede og hojbyrdige Mand fandt
det passende at vise, endog i Almindelighed, eller mod andre end deres
Gjester, indeholdes i en Beretning om den fornemme islandske Hovding Brand,
Son afVermundMjoveogßroderftn af Vigastyr, der var saa beromt for
sin Rundhaandethed, at han endog havde faaet Tilnavnet den erve eller
gavmilde ’ ). Vrand, der allerede nevnes blandt de Islendinger, som
antoge Christendommen ved Olaf Tryggvesssns Hof tilligemrd Kjartan
Olafsson, kom paa sin gamle Alder en Sommer til Nidaros, da Kongen
just var i Vyen. Denne, som havde hort saa meget om hans Gavmild
hed, fik Lyst til at salte ham paa Prove, og sendte Thjodolf Skald til
ham med den Hilsen, at Kongen gjerne vilde have hans Kappe. Thjodolf
traf Vrand iferd med at maale op et Stykke Lerred; han havde for Be
kvemmelighedens Skyld hengt sin Skarlagrnskappe ved Baandene over
sit Hoved, og holdt en guldbeslagen Ore under Armen. Da Thjodolf
fremforte Kongens Hilsen, svarede Brand intet, og blev ved at maale,
men lod alene ved et Nyk med Hovedet Kappen falde ned bag sig. Thjod
olf tog den og bragte den til Kongen, som forundrede sig over hans
Storsindethed, drr ej engang havde tilladt ham at ytre et eneste Ord;
men han havde Lyst til at prove ham end mere, og sendte Thjodolf paa ny
afsted for at bede om hans Ore. Thjodolf syntes det var en Skam,
og undslog sig, men det hjalp ikke! han maatte gaa. Ved Anmodningen
om Oren rakte Brand den taus fra sig, uden at mele et Ord, og
vedblev at maale. Kongen blev end mere forundret end for, men sendte
dog Thjodolf, saa meget denne end bad for sig, tredie Gang afsted, for at
forlange Kjortelen, Brand havde paa sig. Da Brand fik denne Anmod
ning, tog han strar Kjortelen af, og maatte saaledes afbryde sin Syssel;
men han sagde fremdeles ikke et Ord; kun sprettede han det ene Erme af,
ferend han kastede Kjortelen til Thjodolf. Ta Kongen fik den, og saa
at det ene Erme manglede, beundrede han Brand fordi han var lige saa
forstandig, som gavmild; det var tydrligt, sagde han, at Brand ved at
sprette det ene Erme af vilde give at forståa, at Kongen alene havde en Haand
til at modtage, men ingen til at give. Derpaa lod han sende Bud efter
ham. viste ham megen Heder og gav ham store Fordringer Den
overordentlige, men dog forstandige Gavmildhed, som den islandske Hov
ding her viste, havde sikkert Sidestykker i mange gjeve norske Hovdingers
Fcrrd. Om en saadan gjev norsk Hevdings og Lendermands Gjestfrihet»,
Taknemlighed, Gavmildhed og Pragtlyst indeholdes der et merkeligt Vid
nesbyrd i en anden liden Fortelling, der i Harald Haardraades Saga
l) Om Vermund og Brand, se ovenfor I. 2. S. 172, 337.
«) Harald Haardraades Saga Cap. 96. Morkinstinna, kol. 11. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
