Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Olaf Haraldsson (Kyrre),
og, som man af det selgende seer, virkelig detragtcdes som Arving til
Magnus’s Dccl af Niget, kunde der dog, saa lcenge han var mindreaarig,
ej verre Tale om at tåge ham til Konge, og Olaf blev saaledes Landets
Enehersker. Han vedblev endog at vivre det, efter at Haakon var bleven
voxen, udrn at denne eller hans Frcrnder, som det synes, gjorde det rin
geste Forsog paa at faa nogen Deling tilvejebragt. Aarsagen var visselig
den, at man folle sig saa vel under Olafs lange, fredelige og milde Ne
gjering, at Alle havde vundet ham kjerr, og at en Forandring i de destaa
ende Forhold alene kunne betragtes som en Ulykke for Landet.
Uagtet Kong Olaf tidligt havde vceret med iVaabenferd, og i den sidste
Fejde, lrods sin Ungdom, viist en fast, krigersk Holdning lige over for Kong Sven,
der afskrcekkede denne fra at drive de begyndte Fiendtligheter videre, stod
gaaende, at Magnus i Anlednig af Krigen maa have opholdt sig i Viken,
medens Krigen og Underhandlingene med Danmark stode paa; i den samme
Tid maa hane Bekjendtstab med Haakons Moder falde, hvis hun skulde
kunne fsde denne til Verden i den fsrste Halvdeel af 1069; hun maa altsaa
— det lader nemlig ej til at Magnus var gift, eller, om han var gift, havde
taget sin Dronning med — have hort hjemme i Omegnen af Kongehelle,
netop hvor Sveinke havde sit Saede. Og der er hun vel forbleven, og har
fodt Haakon, hvilken Sveinke, den mcegtigste Mand i Nccrheden, har taget
sig af indtil han kunde bringes til Steigar-Thore, hvem Magnus sandsyn-
ligviis paa sin Dsdssceng har overdraget Opfostringen, som hjemmehsrende i hans,
og derfor og paa en vis Maade i Haakons, Dccl af Riget. Da saaledes
Opfostringen hos Sveink? kun var midlertidig, kan man godt forståa, hvor-
for Morkinstinna ej ncrvner noget om den. I Udgaven af Snorre, Harald
Haardraades Saga Cap. Il)6, er det urigtige Tillceg indkommet, hvor
Steigar-Thore ncevnes, at han var Kong Magnus den godes sammsdre
Broder. Dette var en langt anden Thore, og han tilbragte sine sidste Dage i Dan-
mark, se ovenfor S. 166. Hvad Magnus Haraldsson angaar, maa det forresten
merkes, at han, maaffee paa Grund af hans Regjerings Kortvarighed, ikke af
sine Efterfolgere af samme Navn regnedes med, eller fik noget Nummer som
Magnus den 2den. Man sinder nemlig, at Kong Magnus Haakonsson
(1263—4280) i egentlige Aktstykker baade kaldte sig selv og blev kaldet
Magnus den 4de. Da nu Magnus Erlingsson var Norges ferste kronede
Konge, og derfor nedvendigviis maa have vceret regnet som Magnus den
3die, medens Magnus den gode upaatvivlelig har vceret opfsrt som Magnus
den Iste, bliver der med Hensyn til Magnus den 2dens Plads Spsrgsmaal
om disle tre: Magnus Haraldsson, Magnus Narfod, og Magnus blinde;
strengt taget kunde man regne endnu en fjerde, Magnus, Harald Gilles Son,
der dog kun levede kort og var vanfsr. Af disse Magnusser var Magnus
Barfod saa meget beromtere end de svrige, at Magnus den 2den ej kan vcere
nogen anden end han. Magnus blinde er maastee udeladt, fordi de efter-
fslgende Konger af Harald Gilles Dynasti ej vilde erkjende ham.
34. Norges Forhold til Nabo-Nigcrnc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
