Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
Sven Mfssons Fordringer paa England.
Med Danmark var Freden nylig stuttet, og Sven Ulfsssn var aldeles
optagen af de engelske Anliggender. Forfigtighed og maaskee Familie-Hensyn
havde budt ham, ikke ac blande sig i Striden mellem Godwines Sonner,
allermindst naar fremmede Fyrster, som Harald as Norge og Villjam af
Nordmandie, deeltoge deri for at gjere Erobringer. Men nu, da God
wines Sonner vare faldne, kunde Sven, deres ncermeste Frcende, betragte
sig som deres Gftermaalsmand og den rrtte Arving til Haralds Trone ’).
I denne Egenstab optraadte han endog kort Tid ester at Villjam havde
ladet sig krone til Englands Konge, idet han sendte en af sine Hirdmcrnd
til Villjam med den Fordring, at da Kongrdemmet i England nu med
slette tilhone Kong Sven. skulde Villjam tåge det til Len af ham og
betale ham Skat ; i modsat Fald vilde han indfinde sig med en stor Vaa
benmagt og fratage ham det^). Ta Sven paa samme Tid, eller i alle
Fald kun kort Tid ester stillede en lignende Fordring til Norges Kon
ger, ja sandsynligviis endog har blandet sig i de synske Anliggender
maa man formode, at det nu virkelig har vcrret hans Tanke optrcrde som
en anden Knut den mcrgtige, og at han har svcevrt i den Tro, at begge
Riger, saavel Norge som England, ved den sidste Krig vare saa stcrkkede
at han blot behovrde at true, for at bringe dem til Underkastelse. Vi
hare seet, hvorledes han fonegnede sig med Norge. Tet gik ham ikke
bedre i England, uagtet han dog der havde et betydeligt Parti. Vill
jam, for hvem en Krig med Danmark kunde have vcrret farlig, i det mind
ste übrlejlig nok, saa lcrnge endnu det nordlige, halvdanske England ikke fuld
stcrndigt var underlvunget, sendte strar et Gesandtskab til Danmark med
Fredstilbud og Gaver, ej alene til Kongen, men ogsaa til Hsvdingerne ; han
om St. AMI. At Ir.ges Fordrivelse til Vestergautland falder omkring
1080, sees deraf at man omtrent fra benne Tid har to Breve fra Pave
©regor den 7de, et til I. glorioso Bueonum Regi, et andet, ikke fuldt et
Aar smere, til L. (lees I.) og A Olsteno) ttotknrum gloriosis Nezibus,
see Dipl. Svec. No. 24 og 25, hvor begge Breve hcnfores til 1080. ©re:
gor roser her deres Forgcrnger, hvorved han rimeligviis forftaar Steenkil.
’) Harald Godwinesssns egne Sonner, Godwine, Eadmund og Magnus, der
havde flygtet til Irland, vare vel hans narmeste Arvinger, men da de ikke
kunde maale sig med Sven i Magt, betragtede han sig vistnok som Famili-
ens Hoved.
2> Henr. Knyghton hos Twysden, S. 2343.
’) Se ovenfor S. 385, nedenfor S. 389.
") Knyghton, 1. e. Blandt Gesandterne var og Abbeden Mgelsine fra Canter-
bury, hvis Rejse til og Ophold i Danmark er bestreven i de Lektioner om
den hellige Icmfrus Underverker, der ere samlede af BangebeP i hans Ser.
rer Dan. 111. 252 flgg. under Titlen „Legatio Helsini abbatis in Daniam".
Her tales der udferligt om Svens Arvefordringer paa England, og, af Vill-
jam foranstaltede Gaveuddelinger.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
