Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Fortsatte Uroligheder. Nyt Tog fra Danmark til England.
Kampen i Northumberland fra 1068 til 1070 var imidlertid ikke
den fidste, Villjam havde at beståa med de ester Frihed sukkende Anglo-
Taner. Mange af de fredlose og forfulgte Patrioter havde samlet fiq i
de vanskeligst tilgcrngelige Sump- og Skov-Egne i Ncrrheden af Hav
bugten Wasb; den ypperste as dem var den hejbyrdige og ridderlige
Hereward, Nordmannernes afsagte Fiende. Tet var ham, som i 1070
havde bragt de Tanskr, for de begyndte deres Tilbagetog, til Peterborough
for at plyndre det^); i Spidsen for sine dristige Skarer gjorde han mange
eventyrlige Strcjftog i Omegnen, og flere anseede Mcrnd sloge sig til ham,
blandt dem larlerne Eadwine og Morkere, der i et Par Aar havde op
holdt sig ved Hoffet, tilsyneladende frie, men i Virkeliqhcden som Fanger.
Villjam gjorde store Anstrengelser for at omringe den forvovne Skare i
dens Smuthul og tåge den til Fange, men forgjceves; dog lykkedes det
ham at bringe Morkere og flere andre fornemme Flygtninger til Over
givelse ved allehaande lokkende Lofter, som han brod, saa snart han
havde såart dem i sin Magt, idet han lod nogle lemlcrste, andre, hvor
iblandt Morkere, kaste i haardt Fcrngsel. Eadwine blev drcrbt ved sine
egne Mcrnds Forrcederi, og Hereward, der nu kun havde sin egen nær
meste Skare tilbage, fandt dtt, efter cn Stund at have udholdt den ulige
Kamp, bedst at stutte en hcederlig Kapitulation, som Kongen tilbod ham,
(1071)2). Villjam hevnede siden Kong Mcrlkolms Indfald i England
ved at gjere et Tog ind i dennes eget Rige. Her trcrngte han frem
lige til Tay, hvor Mcrlkolm kom ham inwde og bad om Fred, hvilken
han fik imod at gaa Villjam til Haande og stille ham Gisler, hvoriblandt cn
af sine Ssnner med Ingebjorg, til Pant paa sin Troskab ’). Eadgar Wdheling
kunde saaledes ikke mere vcente Understøttelse af ham, og overgav sig derfor rfter
hans Naad frivillig til Villjam, dcr beholdt ham ved sit Hof, og tilsyne
ladende viste ham megen Wre, men i Nirkeligheden behandlede ham som
Fange. Det sidste Haab om Gjenerhvervelse af Uafhcrngighed opstod for
Anglerne, da to af Villjams fornemste Lensherrer, Roger af Hereford og
Radulf af Ostangel, den forste endog en Son af den nys asdsde Villjam
Fitz-Osbern, Kongens ypperste, klogrste og troeste Krigskamerat, sammen
svore sig mod Kongen og fik Valthjof Jarl overtalt til at gjsre falles
Sag med dem. Men Valthjof fik Vttcrnkeligheder, aabenbarede Sammen
svergelsen for Landfrank, og ydmygede sig for Kongen ; Roger af Here
J) Chron. Sax. ved 1070.
«) Cliron. 8«x. Florents af Worcester, Simeon af Durham, ved 1071. Ivfr.
Lappenberg, Gesch. Englands, S. lII—II6.
’) Ligesaa Florents af Worcester, ved 1072, Simeon af Durham, <le
Hlaili-as, Tighcrnachs Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
