- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
405

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405
Gudrod Haraldsson paa Man.
Om Ingrbjorg larlemoder da var ded, eller han havde forskudt hende,
ncrvnes ingensteds; det synes imidlertid, som om han fremdeles maa have
haft fcrlles Interesse med hrndes Gonner. For ovrigt ncrvnes der ingensteds
om, at Olaf gjorde sin Lensrettighed over Orknserne gjeldende. Der siges
kun, at han formedelst sit Slcegtstab med larlrrne var deres synderlig
gode Ven men man kunde lettelig fristes til at formode, at disse be
nyttede sig af den mislige Stilling, hvori Olaf efter Nederlaget ved Stan
ford befandt sig, til at bringe ham til at erkjende deres Uafhcrngighed,
eller i det mindste til ikke med Strenghet» at fordre nogen Lenshylding af dem ;
thi vi ville i det folgende erfare, hvorledes Olafs Son Magnus senere
behandlede dem ikke stort bedre end Oprsrere eller Frafaldne Te her
skede en lang Tid i Enighed, og, som det synes, i Fred, men uden nogen
synderlig Kraft eller Anseelse. Det lader slet ikke til, at de i mindste
Maade deeltoge i de Uroligheder. som i denne Tid fandt Sted paa Man og
Syder-Oerne, og som havde disses Losrivelse fra Orknoerne til Felge.
Hiin Gudrpd, Ssn af Harald Svarte, der, som ovenfor ncevnt ’),
ved Stanford kcrmpede med i Harald Haardraades Rcrkker, og, lylkeligt
undkommen fra dette Nederlag, havde sundet en venlig Modtagelse hos den
davcrrrnde Konge paa Man, Gudrsd Sigtryggsson, tilrev sig nemlig ej alene
efter dennes Dsd Herredommet over den sidst ncrvnte O, men ogsaa, som det
synes, over alle Oerne, tilligemed en Deel af Irland, og optraadte som en
vceldig og frygtet Erobrer i disse Egne. Bcremingen derom, til hvilken
man dog neppe i alle dens Enkeltheder kan scrtte Lid, da den synes at
verre meget blandet med svcevende Folkesagn, lyder i Korthed saaledes^):
T>a Gudred Sigtryggsssn var dod, blev hans Ssn Fingal Konge efter
ham 5), men Gudred Crovan samlede en stor Flaade, kom til Man, og
holdt et Slag med Indbyggerne, hvori han dog blev overvunden og dre
ven paa Flugten. Gt nyt Angreb lsb lige saa uheldigt af. Endelig for
ssgte han sin Lykke tredie Gang, samlede en talrig Flaade, landede ved
Ramsaa Havn, og lagde W0 Mand i Baghold oppe i de skovbevorne
l) Orkneyinga-Saga, S. 94.
) Se nedenfor, jvfr. Magnus Barfods Saga
’) Se ovenfor S. 325.
») Den manste Krsnike, i Langebeks Bcr. rer. Unn. 111. S. 213-215. John.
stones Udgave S. 7—9.
2) Dette henfsres i den manste Krsnike til det samme Aar, under hvilken ogsaa
en anden Notits er optagen, sjensynligt fra, eller ester den samme Kilde som
en Beretning i den melrosiste Krsnike for 107<5, om hvorledes Mcrlkolm,
Skotlands Konge, herjede Northumberland indtil Cleveland, og egtede Mar-
grete. I den manste Krsnike angives Aaret til 1051; men det er vel at
merke, at fra 1040 til 1098 angives i denne de fleste Begivenheder til om-
trent 19 eller 20 Aar for tidligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free