- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
416

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

416 Olaf Haraldsson (Kyrre).

der allerede under Leo dm 9de var bleven Kardinal, havde under de tre
sidste Paver, Stephan den 9de, Nikolaus den 2den og Alexander den 2den
vcrret Kirkens egentlige Bestyrer, og i Sardeleshed kunde den svage og
lidet agtede Alexander betragtcs som et viljelsst Nedskab i hans Haand.
Ved Alexander den 2dens Dod 10t)3 fandt Hildebrand — dette var. som
bekjrndt, Gregors egentlige Navn — Tiden at verre kommen til selv at
bestige Pavetronen, og uagtet han egentlig kun valgtes ved Akklamation
og med fuldkommen Tilsidesettelse af de nys foreskrevne Former, gav
Kong Henrik dog ester en kort Vcrgring sit Samtykke til hans Indvielse.
Henrik havde paa denne Tid allerede lange ligget i Strid med de saxiske
Fyrster, nemlig Magnus, Ordulfs Son og St. Olafs Datterson, der i
Aaret 1071 havde efterfulgt sin Fader som Hertug, Ordulfs Broder
Grev Hermann, og Otto af Nordheim, som efter at verre bleven ophojet
til Herlug af Bajern, ved sin Herskesyge og sin Opposition mod Adal
berts Anmassrlser havdc gjort sig denne, og folgelig Kejstren, til svorne
Fiendrr. Uagtet Kongen havde faaet Hertug Magnus i sin Magt og
holdt ham fangstet, sluttede dog de saxiske Fyrster og Biskopper, med
Hermann og Otto i Spidsen, et Forbund om at forsvare Saxlands Fri
heder til det yderste, og begyndte aabendar Krig, der dog for det forste
endte med Saxernes Nederlag og i det blodige Slag ved Un
strect 1075. Imidlertid havde Pave Gregor allerede strax efter sin Op
hsjelse paa Pavestolrn ladet Henrik og Saxerue melde, at de paa begge
Sider skulde afholde sig fra Fiendtligheter, indtil pavelige Legater havde
undersogt Sagen og han selv derefter afsagtDom imellem dem. Det var
den forste Gang, at man fra Pavestolen bavde hort et saadant Sprog, og
seet en saadan Fordring paa overste Dommermyndighed opstillct. Man
brsd sig heller ikke for det forste synderligt derom, og Kampen fortsattes.
Men desto bedre Lejlighed fandt Gregor til at udvikle sin Magt. Derls vandt
han de allerede magtige Nordmanner i Italien, hvorom mere nedenfor, deels
sluttede den mcegtige Grevinde Mathilde af Toskana sig til ham. og lagde
al sin Indstydelse i Vegtskaalen til at understotte hans Foretagender.
Det var let at forudsee, at Gregor, hvor upartisk han endog fra fsrst af
virkelig var, eller paastod at verre, dog tilsidst maatte komme til at holde
med Kejserens Modstandere. Hans Hovedsjemed, hvorefter han rettede
alle sine Bestrebelser, var Kirkens fuldkomne Gmancipation fra Staten,
eller den verdslige Myndighet», hvis overste Neprcrsentant Kejseren var.
I denne Hensigt sogte han ej alene ved streng Indskcrrpelse af de allerede
tidligere givne Bestemmelser mod Gejslliges Egtestab at lssrive dem fra
det almindrlige borgerlige Liv; men ved konsekvent at gjennemfsre For
budet mod Simoni, eller Erhvervelse af gejstlige Embeder mod Betaling,
Bestikkelse eller Midler, som dermed kunde sattes i Klasse, drev han det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free