Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Kjsbstaden Bergen oprettes.
stoppelig Kirke. Til Plads for denne Kirke saa vel som den Kathedral
kirke. han grundlagde, udsaa han det Strsg, som da og lcrnge sidenefter
kaldtes Holmen, nemlig det yderstc Parti mod Nordest ved Indlobet til
Vaagen, hvilket paa den Tid, som man maa formode, virkelig var afstaaret
fra Fastlandet ved cn liden naturlig Kanal eller Indscenkning (den saakaldte
V6l8»n), hvilken dog temmelig snart maa vcere bleven opsyldt og tildeels udtorret.
Her har Olaf ogsaa sandftnligviis betegnet Pladsen for den vordende
Kongsgaard, uden dog at lade nogen saadan opfore, thi det er, som vi
allerede ovenfor have paaviist. charakteristiskt for Olafs Virksomhed som
Kjsbstads-Anlcrgger i Sammenligning med hans Forg<rngeres. at han ej,
ligesom de. begyndte med at opfore en Kongsgaard med tilherrnde Kirke,
men aller fsrst tankte paa Borgernes og Gejstlighedens Tarv. I den
nye Stad nedsatte sig strar mange rige Folk, og den blev tidlig Norges
fornemste og af udenlandske Skibe mest brssgte Handelsstad ’)-
Man kjendrr ikke nsjagtigt Aaret, da Bergen blev anlagt eller ind
rettet til Kjsbstad. Hvis man kunde antage, at den store, i Olafs Tid
ufuldforte Cbristkirke blev grundlagt samtidigt med By-Anlcegget. da vilde
deraf opstaa en Formodning for at dette forst kom i Stand mod Slut
ningen af Olafs Regjering. Men da man snarere maa formode, at dette
Kirke-Anlcrg var et as Olafs sidste Bygningsforetagender, og desuden for
saa vidt af mindre vcrsentlig Nsdvendighed for den nye By, som det alene
figtede til at skaffe det hele vestlige Norge en Kathedralkirke, medens
Stabens Trang til en Sognekirke allerede var afhjulpen ved Opftrelsen af
den mindre Christkirke, er der intet som hindrer os fra at antage at denne,
saa vel som Staden, allerede kan have rejst sig i den tidligere Deel af
Olafs Regjeringstid. Hvis man derhos kunde anste det som vist, at Bi
skop Brrnhards Flytning til Bergen fandt Sted, saaledes som det oven
for gjetningsviis rr antydes, paa Grund af en Foranstaltning lig den,
som stede i England ifslge det londonske Kirkemsde 1075, og at
den virkelig gik for sig i dette Aar, vilde vi heri have et endnu ncrrmere
Mommt til at bestemme Tiden, naar Byen maa verre bleven anlagt ,- men
det er jo ogsaa muligt, at Indsk<rrpelsen af hine gamle Bestemmelsen
om Biskoppens Residens i Stcederne udkom, ferend Bergen endnu var
bleven Kjobstad, og at Bernhard saaledes har maattet udscette Opfyldelsen
af Budet indtil der fandtes en Stad, der kunde modtage ham. Felgelig
lader sig intet andet med Bestemthed heraf udlede, end at Flytningen neppe kan
have steet fsr, men snarere har steet efter 1075. Vist er det imidlertid, at An
lcegget heller ikke kan have sundet Sted umiddelbart efter Olafs Tronbe
») Se i>e ovenfor (Side 433, 434) af Sagaerne anfsrte Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
