Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
Skule Kongsfostre.
hos sig og saa at sige opdraget ham indtil hans Myndigheds Alder. Vi
have ligeledes naevnt ’), hvorledes Skule, sandsynligviis i Aaret 1069,
sendtls til England for at henle Harald Haardraades Lilg, hvilket han
ogsaa bragte med lilbage. Skule, fortcelles der, var en forstandig og
kraftig Mand, dertil smuk af Udvortrs og veltalende. Olaf satte ham
derfor i Spidsen for sin Hird, og brugte ham til at tale paa sine Vegnr
til Thinge eller ved offentlige Moder, da Kongen selv ikke talte saa godt
for sig: mkd andre Ord, han maa have udncrvnt ham til Stallare, da
det netop var Stallarens Hverv at tale offentligt paa Kongens Vegne,
ligesom de ogsaa regnedes blandt de saakaldte Hirdstjorer (Forstandere for
Hirden). Skule raadede og, som Sagam uotrykker sig. alle Landraad
med Kongen, det vil sige, han var hans fornemste Naadgiver ißegjerings
anliggender, thi Olaf, lcegges der til, havde ikke fuldt saa dyb Forstand
hans Fader, og lyttede derfor i mangt og meget til sin Fosterson
Skules Raad^). Man har saaledes al Grund til at formode, at mange
eller de fleste af Olafs Regjeringsforanstaltninger egentlig skyldes Skule,
der sandsynligviis iscrr havde engelske eller flamske Forbilleder for Oje.
Da Olafs Indretningrr bleve modtagne med en saa almindrlig Tilfreds
hed, og det neppe var nogen Hemm^lighed, at Skule havde stor Teel i
dem, maa man antage at han var lige saa populcrr blandt Folket, som han
var yndet af Kongen. Tenne knyttede ham endnu narmere til sig ved at
gire ham sit Syskrndebarn Gudrun, en Datter af en vis Nevstein og
Harald Haardraades Hrelsyster Ingerid Sigurdsdatter, lil Egtr. Kongen
tilbod ham derhos et heelt Fylke, som han selv kunde vcrlge, med alle
kongelige Indtcrgter og Landskylder; men Skule, som frygtede for at en
saa stor Gave maaskee kunde blive tilbagekaldt af en senere Konge, der ej
var ham saa gunstig som Olaf, bad Kongen i Betragtning af at han
som oftest var hos ham ved hans Hird, heller at give ham nogle Land
ejendomme i Ncrrheden af de Kjsbstcrder, hvor han plejede at til
bringe Julen og tåge lule-VMer. Denne Bsn opfyldte Kongen, og
skjodede ham nogle af de bedste Gaarde i Omegnen af Kongebelle, Oslo
og Nidaros ’), hvilke Gaarde siden gik i Arv til hans Efterkom
») Se ovenfor S. 396.
2) Morkinstinna loi. 20. » jvfr. Fagrstinna Cap. 214. Harald Haardraades
Saga Cap. 125, Snorre Cap. 103.
2) Saaledes Morkinssinna, l. <: hvis Tert er den «eldste og meest uforvanffede,
hvorfor jeg og alene har fulgt den, da de svrige Sagabearbejdelser her af-
oige saaledes, at det er umuligt at forlige dem med hinanden indbyrdes,
medens det dog er sjensynligt, at alle de afvigende Udsagn kun hidrere fra
een oprindelig, men siden mere eller mindre forvansket, Beretning. Da
imidlertid dette Sted, som allerede ovenfor paapeget, er af Vigtighed til Be-
stemmrlsen af Tiden, naar Bergen blev Kjsbstad, vil jeg her ogsaa anfsre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
