Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Magnus Olafsssn (Barfod).
nord ester mod Oprsrerne. Sandsynligviis havde han endog allerede strar
ved sin Tilbagekomst begyndt Udrustningerne, for enten at angribe Haakon,
eller at verre rede til at modtage ham. Han fik, som det synes, en betydelig
Styrke: navnlig omtales der, atßygerne, eller Indbyggerne af Rogaland,
sluttede sig til ham. og at han havde Folk fra tvendc «Lag", nemlig Viken
(Sefslagen) og Gulathingslagen ’). Han skyndte sig saa meget han kunde,
og fik heldigt Vejr lige til forbi Stad; men naar Vinden smgtede, lod han
sine Folk bruge Aarerne. Ta Flaaden var kommen indenfor Arvarhamar
strar sstenfor Stad paa Ssndmore, lod Magnus Skibrne lcrgge til Land
og sine Folk kalde sammen til Huusthing Det er eder alle bekjendt",
sagde han her, «hvorledes en Oprorsslok har rejst sig mod os i vort eget
Rige, under en Hovding, der er saa meget mindre arvebcrettiget lil Niget,
som han ikke engang er indfod i Landet. Disse Oprorere og alle de,
som have erklcrret sig for dem, fortjene derfor, at vi forfolge dem, herje
hos dem og drcrbe dem, saa meget vi ftxmaa. Thi hvad sterre Skam og
Skjendsel har nogen kunnet tilfsje sin cettebaarne Konge, end, saa
ledes som hine Forrcrdere, der endog boere Lendermcrnds Navn, have
gjort mod mig, at tåge en saadan Mand til Konge, som ej er kongebaa
ren til Niget. og dertil af ringe Wt? Nogen Undskyldning havde de
dog, saa lcenge min Framde Haakon levede, om de ssgte at sikre ham Be
siddelsen af Riget, og det fandt jeg mig ogsaa nogenledes i; men dette sidste er
aldeles skammeligt, og jeg fortjener ikke at boere Kongenavn, og vanslorgter
ganske fra mine Frcendrr, hvis jeg ikke scetter en Bom for dette Uvcesen. I
handle derfor vel i at understelle mig i dette Foretagende, og I ville
derved gjore eder vcerdige til alle gode og retsindige Mcrnds Roos," Alle
de Tilstedeværende bifaldt denne Tale,, og man begyndte strar at herje og
») Se Gistes Vise i Magnus Barfods Saga Cav. 5.
’) At dette Sted laa strar sstenfor Stad, ved Sendmsres sydvestlige Grcrndft,
sees deraf, at Kongen, som hans Tale paa Huusthinget viser, her gav sine
Mcend Befaling eller Tilladelse til at herje hos de Bsnder, der havde taget
Oprsrernes Parti, og vi have ovenfor seet, at det Strsg, i hvilket Thore talte
Tilhcengere, netop begyndte med Ssndmsre, hvor han nys havde vaeret. Gist siger
ogsaa i det Vers, der anfsres paa dette Sted i Magnus Barfods Saga : Kongen
holdt Huusthing ved Ssen, det var indenfor Arvarhamar (l)l v»rn»mi>l, ), og be-
redte sig til at brcende lige udenfra Stad, men Bsnderne stygtede". Det
er derfor vistnok en Fejltagelse, naar nogle have villet lcegge Arvarhamar
indenfor Yrje; og denne Fejltagelse kommer vistnok deraf, at Sagaen tidligere
anfsrer det Vers af Gist, hvor Sejladsen ved Yrje omtales; dette Vers
anfsres dog kun til Beviis for at Kongen lod sine Mand ro, naar der ej
var Bor. Arvarhamar er saaledes maaskee det nuvcerende Aaram yderst
ved Rsdvefjorden lige over for Larsnes. Alle Stedsnavne nemlig, der nu
ende paa „— am", ende i den «eldre Form paa n»ml»r,"i saaledes Haram"
i Ssndmsre, fordum M!’nnm«rri Tannam" i Ranrike. fordum ,,^unknmni-r".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
