Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Magnus Olafsssn (Barfod).
Bjarko atter siyrede sydefter, off saaledes droge Magnus lige i Mede.
Overalt, hvor de kom frem, plyndrrde de. Endelig fik de Gje paa Mag
nus^ Flaade, dog ikke fsrend de vare komne heelt til det Streg, der kald
tes Harm-Fjorden, omkring Torget og Brom. Ta de ikke vovede at
binde an med Kongens Overmagt, fiygtede de hver til sin Kant; Sven
styrede ud til Havs, nogle md i Fjorden, og Thore og Egil tilbage forbi
Velfjorden, indtil de naaede Esjetun paa Havnoen. hvor de gik i Land, i
den Tanke at det var Fastland. Men Magnus havde faaet Oje paa dem
og satte efter dem, og da hans Flaade ncrrmede sig Oen, blev Thores
Mamd, der nys havde sammenlignet deres Skib med Ormen lange, og sig
selv med dens Besetning, saa forskrekkede at de alle lov dens Vej, og
lode Thore og Egil alene blive tilbage paa Skibet. Thore bad nu ogsaa
Egil at frelse sig ved Flugten; det er stor Skade", sagde han, om en
saa brav og dygtig Mand som du skulde miste Livet." Egil svarede:
,der er just ikke altfor mange tilbage, om jeg ene bliver hos dig ’). Da Kon
gens Skibe lagde til, sad Thore i Forrummet paa sit Skib. Sigurd Ull
streng raabte til ham og spurgte! hvorledes er det med dig Thore?"
«Jeg er karsk paa Hcenderne men daarlig paa Fsdderne", var Thores
Svar. Thore og Egil bleve nu grebne, og deres Mend, der havde ladet
dem i Stikken, men til deres Forferdelse merkede at det var en O , ikke
Fastlandet, hvorpaa de befandt sig, overgave sig paa Naade og Unaade,
og det synes som om Kongen fkjrnkede dem Livet. Herom kunde der
dog ikke vere Tale med Hensyn til Thore og Egil; Kongen domte dem
til at hcenges, og lod dem til den Ende strar fore over til den nerlig
gende Holm Bomben, hvor en Galge blev rejst. Thore robede dog ikke
den mindste Mngstelse eller Dsdsfrygt, men gik Dsden imode med en Ro
lighed og et muntert Sind, der var en bedre Sag vcrrdigt, og mindede
om lomsvikingerne efter Slaget i Hjorungavaag. Ta Sigurd Ullstreng
udbrsd i Forundring over hans Fedme, svarcde han i det kommer af min
Mad og mit Ol". Ved at see Galgen , og Galgevippen. sagde han smilende i
’) Endog Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Magnus Barfods Saga Cap. 7)
lade Thore her kalde Egil Maag"j ligesaa Morkinstinna, der endog til-
fsjer, som Egils Ord: ikke monne din Datter vente, at jeg skulde flygte
fra dig". Dette seer virkelig ud som om Morkinstinnas Nedstriver har an-
seet Egil for Thores Svigerson. Det maa derhos merkes, at Morkinstinna,
ved tidligere at omtale ham, ikke tilfsjer noget om hans Giftermaal med
Ingebjsrg Agmundsdatter. Fagrstinna Cap. 226 og Cap. 4l sige,
skjent aabenbart urigtigt, at Egil ej vilde flygte fra sin Hustru Ingebjsrg,
Skoftes Syster. Man flulde nersten formode, at Egil fsrst havde voeret gift
med Ingebjsrg, men nu havde forskuot hende og egtet en Datter af Thore.
Dette kunde maaffee forklare, hvorfor hans gode Frander" siden ikke bade
om Naade for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
