Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Magnus Olafsssn (Barfod).
lig. «Kongen", sagde de, .Fnskrde gjerne at Tiden for din Fravcerelsc
skulde udstrcrkkes til tre Vintre, men vi vide jo nok, at han indrn den
Tid indseer, at han ej kan unovcrre dig i Landet, derfor bor du
ikke betcenke dig paa at antage dette Vilkaar". Det bliver da vel bedst",
sagde Sveinke, at jeg ikke forvolder Kongen nogen Wrgrelse ved at for
blive her; tåger altsaa efter Aftale mit Gods i eders Varetcegt!" Der
paa vendte han om med sin Skare, og gik op til Gaarden, men forlod
den strar og satte over Elven til Gautland med alle de Folk, han vilde
have med ,’ han havde nemlig allerede fra forst as virret forberedt paa dette
Udfald af Sagen, og var saaledes fuldkommen rejsefcrrdig. Kolbein Klakka
blev tilbage paa og Gaarden, og fik et herligt Gjestebud istand for Kongen, men
lod som om Sveinke allerede havde ordnet det saaledes. Siden rejste
Kongen om til Gjestebud hos de ovrige Lendermcend, scrrdeles tilfreds med
det Udfald, Sagen havde faaet. og vendte derpaa atter tilbage til Thrond
hjem. Imidlertid bestyrcdes Sveinkrs forrige Besiddelser af Kolbein, un
der Navn af Krongods, men Kolbein sergede dog for, at Sveinkes Gods
ej desuagtet led noget Afbrcrk. Det viste sig alligevel snart, at man ej
vel kunde undvcrre Sveinkes mcrgtige Arm og haandsaste Huuskarle. Li
gesom andre Grcendse-Egnr, hadde ogsaa Egnen omkring Elven fra gam
mel Tid vcrret et Tilhold for Nsvere og andre, Ugjerningsmcrnd ; disse
begyndte nu, da de ej lcrnger havde Sveinke at frygte, saaledes at for
urolige Glvegrimerne med alskens Ran og Overfald, at Lendermcrndene
maatte sende Bud til Kongen og forestille ham, at Landet paa den Kant
vilde blive lagt aldeles ode, hvis han ej kaldte Sveinke tilbage og over
drog ham at forsvare Grcrndsen, da ingen bedre end han var stikket til at
holde siige Skarnsfolk borte, og edelcegge Vikinger. Kongen, hvis Harme
nu ganske synes at have lagt sig, bekvemmede sig ogsaa til at gaa md her
paa, og Lendermcrndene lode Sveinke, der for Tiden opholdt sig i Danmark, det
vil sige i Halland ncrr ved Grcrndsen, hilse fra Kongen, at han nu
kunde komme i Fred tilbage og atter tiltrcede sine Ejendomme. Men
Sveinke gjorde fig nu kostbar, for ret at lade Kongen fole hvor uund
vcrrlig han var for Landet. Han vidste ikke, sagde han, om han kunde
faste Lid til denne Hilsen, thi da Kongen forviste ham fra Landet, lod det
slet ikke til at vcere hans Mening, at han saa snart skulde vende tilbage.
Han forblev hvor han var. Man sendte atter Bud til ham, men han var
fremdeles urokkelig. Ta Udcrsenet imidlertid tog Overhaand, maatte Kon
gen selv — man maa antage den selgende Vaar (1096) — drage sydeftrr
og gjore et Indfald i Halland, hvorfra de fleste Rovertog synes at have
’) At Sveinke opholdt sig i Halland, sees oeraf, at Magnus under sit Tog i
Halland havde Sammenkomst med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
