Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Magnus Olassson (Barfod).
Tog, ligefrem give ham Mren for hiint Skud, medrns derimod Giss, som
selv bevidner at han var med, tillceggrr Kongen det Skud, der rammede Hugos
Ncrseskjerm ’ ). Ten egentlige Fordeel af denne Kamp havde kun Vcelerne. som
nu i lang Tid forsvarede Anglesey mod Nordmannerne, og derfor ogsaa,
hvis man kan fcrste Lid til den Manske Krenikes Udsagn, viste deres Gr
kjendllighed ved at skjenke Magnus stove Gaver. Det er heller ikke usandsyn
ligt, at Griffilh. sum nu kom tilbage til Oen, har erkjendt ham for dens Herre,
iscrr da han derved havde en Grund mere til at bortvist Englcrndcrnos For
dringer. Men om Anerkjendelsen end fanot Sted. skaffede den dog Magnus
kun en saa godt som tom Titel, thi vi finde hverken at han eller nogen af
hans Efterfolgere i Virkeligheden bavde noget at sige overOen, med min
dre det skulde verre, at han paa sit sidste Tog til Irland fandt en vrn
skabelig Modtagelse der, og fik hugge saa meget Tommer, han vehovrdc;
men dette, tillcegges der udtrykkeligt, stede med Griffiths Tilladelse^).
Derimod havde Magnus i Slaget mistet mange dygtige Mcrnd, der vare
faldne. og m stor Mcrngde vare saarede. Vlandt de Faldne ncrvnes Lenderman
den Sigurd Sneis fra Agder, en Fromde af Kale Scebjornsssn, der selv blev
haardt saartt. (Juli eller August 1098) «).
Da der nu for det forste ikke var mere at udrette paa denne Kant,
vendte Magnus sig endelig mod SkoNand^), hvor Eadgar, Mcrlkolms
ogsaa det Tillcrg: saalides som de tidligere Konger over Norge havde til-
egnet sig Herredsmmet lcengst mod Syd". Det er allerede ovenfor (S. 4)
viist, hvorledes den legendariske St. Olafs Saga Cap. 40 ncevner Naanes,
Glaumstein, Eidaskog og Anglesey-Sund som de yderste Gramdser for Olafs
Rige; dog er det allerede der ncevnt, at Angivelsen maastee kun sigter til
Forholdene paa Magnus Barfods Tid, hvilket er saa meget sandsynligere,
som Glomsteen nceunes, og dette Sted ligger i Halland, hvor Magnus just
nylig havde herjet. Hiint Tillcrg er derfor maastee kun at oetragte som en
Anachronisme. De fleste Sagaer tilfsje, skjent aabenbar urigtigt, at Ang-
lesey er Trediedelen af hele Bretland.
’) Magnus Barfods Saga Cap, 22.
’) Dette siges dog kun i de vcrliste Kreniker, Caradoc S. 123.
>) Magnus Barfods Saga Cap. 22. Snorre,, Cap. li. Morkinstinna sol.
23. 1,. li. Fagrskinna, Cap. 231, 232. Thjodrek Munk. Cap. 3l; han for-
klarer dog ,,Bretland" urigtigt ved Cornubia" d. e. Cornwall". Orkn.
Saga S. loB— llo. Den manffe Krsnike. Villjam af Malmsbury IV. 329
(Hearnes Udgave S. 506). Florents af Worcester, Thorpes Udgave 11. S.
42. Onron. 8»x. ved Her staar der kun at Jarlen Hugo blev drcrbt
i Anglesey af Udvikinger"; det ncevnes efter en Begivenhed ,,om Sommeren"
og fsr en anden fsr Mikkelsmesse" ; Tiden for Slaget synes derved at kunne
bestemmes til Juli eller August 1098. Giraldi Ilinei-anum I. c. De voeliske
Krsniker, se Caradoc, l. «:.
4) Man maa dog antage, at Magnus paa Vejen har anlebet Man for at for-
sterke sig med den «vrige Flaade. Dette bestyrkes paa en vis Maade ogfaa
af den Manste Krsnikes Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
