Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Magnus Olafsssn (Barfod).
Angreb ventede udrnfra Tet rimeligste er derfor, at Magnus, til
freds med de allerede vundne Erhvervelser, om de just ikke svarede til
hans vidtstrakte Planer, for det fsrste har ladet Irland vare i Ro. I
Lsbet af Vintren havde han den Sorg, at den vise Kale Scrbjornssen
dsde af sine Såar. Tidligt om Vaaren (1099) forlod han endelig Sy
derserne, og drog til Orknserne, hvor han modtog den neppe ukjcrrkomne
Eftrrretning, at begge larlerne Erlend og Paal vare dode, den forste i
Nidaros, den anden i Vergen. Foruden Sonnerne Erling og Magnus,
efterlod Erlend Jarl af sit Egteskab med Thora Sumarlidesdatter tyende
Detre, Gunnhild og Cecilia; den forste gav Kongen Kale Scebjorussons
S<^n Kol til Egte med flere Gjendomme paa Oerne og en Hoved
gaard i Papule, som Erstatning for Faderens Dod; ligeledes gjorde han
ham paa Bryllupsdagen til sin Lendermand, ligesom hans Fader havde vcr
ret 2). Kol forblev dog ikke paa Oerne, mm fulgte hjem med Kongen,
da denne vendte tilbage, og bosatte sig med sin unge Frue paa sine Fcr
drenebrsiddelser i Egdafylke. Til denne Tid henfere vore Sagaer Konge
ssnnen Sigurds Ophojelse til Kongevcrrdigheden over alle de norske Besid
delser der vester, Orknoerne iberegnede. Det er dog rimeligst at denne
Udncrvnelse rj fandt Sted forend paa Bryllupsdageti, fire Aar senere, til
hvilken Tid ogsaa den Manske Krsnike udtrylkrligt hrnferer den. Thi
deels synes det, som om en saadan Akt ncermest var egnet til at forher
lige BnMps-Hojtidelighederne ’), drels er det aabenbart. at den Kongeli
tel, hvorom her er Tale, fornemmelig gjaldt Man, og forudsatte en for
melig Indscrttelse af Sigurd til Konge paa denne O, hvorhen Magnus
ikke under sit hele Tog i Aaret IN9B synes at have ladet ham hente, og
hvor han umuligt med Tryghed kunde lade ham blive tilbage, saalcrnge han ej
ved noget indgaaet Forlig var sikret mod et Overfald fra Irland. Men
derimod var det vistnok nu kort for Hjemrejsen og ikke, som en enkelt Be
retning lyder, strar ester sin Ankomst til Orknocrne, at han gav Sigurd
Hevdingenavn over disse, under paalidelige Mcends Formynderskab og til
deels under den skotske Konges Varetcrgt
’) De fire Mestres Annaler, Ulster-Annolerne, ved 1098.
>) Magnus Barfods Saga Cap. 25. Orkneyinga Saga Cap. 1 16. I Konge-
sagaerne staar urigtigt ?spe? istedetfor ?l>pule. Der ere to Egne paa
Orkns af dette Navn (nu Paplay) en paa Ragnvaldso, en fydostligt paa
Rosss; sandsynligviis er det denne, som menes.
) Saaledes blev Kol Kalesjen, som nys anfsit, udncevnt til Lendermand paa
sin Bryllupsdag.
4) Den samme Forvirring og Sammenblanding af, hvad der tilysrer Magnus’s
tre forskjellige Vesteryavstog, som herster i vore Sagaer med Hensyn til de
egentlige Krigsbegivenheder og Giftermaalet, spores ogsaa hvad Hovdinge-
og Konge-Udnoevnelsen angaar. Hryggjarstykke (Magn. Varfods S. Cap. 20) og
Snorre (Cap. 9) omtale fsrst Sigurds Udnavnelfe til Hovding over Verne under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
