Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Mode og Fredsslutning i Gaut-Elven.
af sig selv, at alle Krigsforetagender imidlertid skulde hvile. Til den be
stemte Tid kom da, sym der slaar, Kong Magnus nordenfra, Kong Grik
sondrnfra, og Kong Inge ovenfra. Ta Thingrt var sat, gik de tre Kon«
ger et Stykke bort fra deres Mcrnd, frem paa Pladsen, og. siger den
crldstt’ Sagaberetning, de havde neppe samtalet i saa lang Stund som kunde
kaldes en halv Vord -Stund, ferend de alle vare forligte og alle tre
Riger i Fred; enhver af dem skulde besidde sin Mtte-lord übeskaaren;
enhver af dem stuloe selv erstatte sine Undersaatter den Skade, de havde
lidt, og Kongerne stlv skulde ncrrmere jrvne alt mrllem sig som det bedst
kunde skee til alles Behag. Den vigtigste Betingelse for Freden var dog
nok den, at Kong Inge forpligtede sig til at give Magnus fin Datter
Margrete til.Egte med de omtvistede Landskaber i Medgift »). Derved
erhvervede Magnus den personlige Besiddelse af disse, saa lcrnge Ggtcska
bet vedvarede, og den vilde ogsaa komme til at nedarves paa deres fcrlles
Bern. For ovrigt skal man have taget Fredsslutningen 1019 mellem Olaf
den hellige, og Olaf Skotkonung til Monster. Magnus fcrstede strar Mar
grete, og saaledes, heder det, bleve de storste Fiender paa en kort Stund til
de bedste Venner, og vendte aldeles forligte tilbage til deres Mcend. Der
fortelles, at medens Kongerne stode afsides paa Pladftn og samtalede,
ytrede deres Folk, der stode omkring, at man vanskelig vilde kunne opvise
tre andre Hovdinger af et saa anseeligt Udvortes. Inge, den celdste, hejeste
og fsreste, saa crrvcrrdigst ud, Grik var den fagreste, og af hans Aasyn
lyste der stsrst Godmodighed; Magnus var den belevneste, ridderligste og
meest krigerske at ste til. Alle tre vare smukke, majestetiske og veltalende.
nekongen- holdt Sviakongens Bidsel og Norges Konge hans Stigbejle, ogsaa
nu iagttoges, noevnes ej. Det er ikke saa urimeligt, om Magnus og Erik,
der begge vare yngre Mcend, have viist den «ervcerdige Inge saadan A3re;
men sandsynligst er det dog, at Ceremonien, hvis den nogensinde har sundet
Sted, indflrcrnkede sig til de gamle Uppfalakongers Tid, da kun deres )Et,
ikke den steenkilske, betragtedes som saa langt ophsjet over de svrige Fyrste-
atter i Norden.
l) Dette siges udtrykkeligt, saavel i Morkinskinna og Fagrstinna, som i Hrokk-
instinna, Hryggjarstykke og samt hos Thjodrek; der er saaledes ingen
Grund til at betvivle Rigtigheden deraf, hvad flere have gjort, alene fordi
det udelades i den trykte Udgave af Snorre, og fordi de omtalte Landfkaber
ikke siden efter horte til Norge. Men det er tydeligt nok, at da de kun ud-
gjorde Margretes Medgift, og hun og Magnus ingen Foellesbsrn havde,
paa hvem de nedarvedes, maatte de, da hun efter hans Dsd egtede den
danske Konge Nikolas, midlertidigt tilfalde denne, og det er desuden sjensyn-
ligt, at det for en stor Dccl maa have vcrret disse Besiddelser, der gav Ni-
kolas og Margretes Sen Magnus den sterke saa stor Indstydelse i Vester-
gautland, at han efter Inge Hallfteensfsns Dsd blev valgt til Konge af
Vestgauterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
