Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Magnus Olafsssn (Barfod).
det lover jeg, at hverken jeg eller nogen af os andre skal hereftrr komme
i din Tjeneste, saa sandt det gaar ester mit Onske". Derpaa rejste Ag
mund hjem, og han og Kongrn saa hinanden aldrig tidere. Den folgende
Vaar (1102) gjorde Skofte sig rede til at forlade Landet, og sejlede om
Hosten afsted med fem vel udrustede Skibe. Hans tre Ssnner. Finn, Ag
mund og Thord, ledsagede ham ; den fjerde, Paal, der paa denne Tid end
nu maa have vcrrtt et Barn. synes at vare bleven tilbage ’). De droge
ferst til Flandern, hvor de tilbragte Vintren; den selgende Vaar (4103)
sejlede de vester til Frankrige; og om Sommeren lil Njsrvasund elter Gi
braltar-Strcrdet. hvorfra de styrede til Italien og begave sig til Rom.
Her dsde Skofte. Hans Ssnner dsde ogsaa paa denne Rejse; Thord,
som levede lcengst af dem, endte sit Liv paa Sicilien. Folk sige", tilfojer
Sagaen, «at Skofte er den fsrste Nordmand, som har sejlet gjennem Njsr
vasund, og denne hans Rejse var saare beremmelig". Da det er al
deles usandsynligt, at der blandt de mange nordiske Vikinger, der i det 9de
og 10de Aarhundrede hjemssgte Spanien og det sydlige Frankrige 2), ikke
skulde have vcrret en eneste Nordmand, maa man antagr, at hiint Udsagn om
Skofte kun sigler til Korstogene, der just paa den Tid, da han forlod Norge,
havde begyndt og omfattedes af hele Okcidenten med saa megen Enthusiasme,
og at Skofte saaledes kun var den forste norske Korsfarer, der tog
Ssvejen gjennem Strcrdet. At han virkelig fovetog denne Rejse som
et Korstog, og at det var hans Henfigt at drage lige til Palcrstina, sees
af hvad der nedenfor ncrrmere vil blive omtalt, at flire af de Mcrnd, der
forlove Norge med ham, siden efttr kom tilbage til Norge, deels, som det
udtrykkelig heder, fra Palcrstina, deels fra Constantinoprl, og at det istrr
var deres Fortcrllinger. som gave Stedet til Kong Sigurd Magnusftns
store Tog 2). hvilket var et fuldstwndigt Korstog, og bestrives som saadant
af fremmede Forfattere, men desuagtrt lige saa lidet som Skoftes Tog
bencrvnrs saaledes i Sagaerne. Paa den Tid, da Skofte drog asstcd, maa
Eftrrretningrn om Jerusalems Erobring fra de Vantroende (1099) for
’) Sagaerne opregne nemlig udtrykkeligt kun Finn, Ugmund og Thord som
dem af hans Ssnner, der ledsagede ham, medens vi af Arnmsdlinge-Wt-
tens Stamtavle i Fagrstinna Cap. 215 erfare, at Skofte foruden dem havde
Ssnnen Paal, og Dstrene Ragnhild og Hhora, af hvilke Ragnhild vat gift
med Dag Eilifsssn, Thora med Aasulf paa Rein. At Paal maa have voe-
ret et Barn i 1102, da Skofte rejste, sees deraf, at hans Ssnnessn Paal
Flida endnu udtrykkelig kaldes et Barn i Aaret 1181, se Sverres Saga
Cap 51 j Paal Skoftesssns Sen, Paal Flidas Fader, Nikolas Kuvung, noev-
nes som Lendermand omkring 1 169 (Magnus Erlingssons Saga Cap. 23),
og omtales aller senest i 1184, som Deeltager i Kong Magnus’s Krigstog.
’) Se ovenfor I, isar S. 426.
") Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
