Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
Magnus’s trcdie Vesteryavstog. Ankomst til Man.
Syderserne og Man, medtagende sin Son Sigurd, der nu havde naaet sit
13de Aar eller den fra de crldste Tider i Norge for Kongerne vedtagne
Myndigheds-Alder. Ifolge enkelte Sagaer skal han ogsaa have medtaget
Jarlesønnen Erling Erlendsssn, men det er dog et stort Sporgsmaal, om
denne ikke allerede var falden i Slaget ved Anglesey ; var han det ej, da
er det langt sandsynllgere, at han i 4U99, ligesom Haakon Paalsson. havde
maattet ledsage Magnus til Norge, og nu, saavel som denne, havde fulgt
med lige fra Norge af’). Magnus begav sig lige til Man, hvor han
fremdeles vedblev at lade Huse og Befestninger opfsre. Zor at skaffe sig
det nsdvendige Tommer dertil, gjorde han selv et Beseg over til Anglesey,
hvor Fyrst Griffith, der ej deeltog i de ovrige Fyrsters Forbindelse
med Robert og Arnulf, tog saare venligt imod ham, og gav ham,
som der siges, Frihed til at hugge alt det Tommer, han behsvede^).
Hvis Griffith allerede forrige Gang havde erkjendt Magnus for sin Over
herre, — hvilket, som vi have seet, er hojst rimeligt — da har han vel
end mindre denne Gang vovet at negte ham Hyldest som saadan, og hiin
Frihed har Magnus altsaa snarere fordret som en Ret, end modtaget som en
Gave. Magnus vendte derpaa tilbage til Man, lod trende Borge opfsre,
og ladede sig til, med det forste at angribe Irland. Imidlertid havde
Sagerne taget en daarlig Vending for Muirkertachs nordmanniske For
bundsfeller. Robert af Belesme, der aadenbart trodsede Kongens Op
fordrinM om at falde til Fode og vise ham den tilborlige Lydighed, vau
erklceret fredlos, og flere af hans Borge vare allerede erobrede af Kon
gen, der belejrede den ene efter den anden. En af de vcrliske Fyrster, som
havde taget Noberts Parti, var ved betydelige Indrsmmelser og Af
l) Saavel Morkinstinna og Fagrstinna, som Hryggjarstykke og Hrokkinstinna
lade Magnus medtage Erling, men Orkneyinga Saga siger udtrykkeligt, at
det er uvist, om Erling faldt i Anglesey-Slaget 1098, eller i Ulster, med
Magnus, 1103. Da vi nu af Orkneyinga Saga erfare, at Magnus i
Mellemtiden 1098— 1102 havde Haakon Paalsfsn hos sig i Norge, men
Morkinstinna og Snorre dog begaa den Fejl, at lade Magnus allerede i
1099 udncevne Haakon til Sigurds Formynder, opstaar derved en sterk Pra-
sumtion for at ogsaa deres Angivelse om Erling er falsk. I alle Fald maa
han have deelt Skjebne med Haakon. At denne fulgte med Magnus i 1 102,
sees deels deraf at han omtales som Deeltager i den svenske Krig, og siden
dukker op som ankommende til Norge fra Orkns i Aaret 1 104 eller NO5;
deels af Morkinstinnas Udsagn om at Magnus udncrvnte ham til Sigurds
Formynder, hvilket i sig selv synes at vare sandt, men kun maa henfsres til
1102 i Stedet for 1099.
’) De vceliste Kroniker, se Earadoc. Vore Sagaer vide intet om Magnus’s
Ophold paa Man ved denne Lejlighed, men ogsaa Ulster-Annalerne tale ud-
trykkeligt derom. Vi gjenkjende ellers saavel i disse Tommer-Befa-ftninger,
som i dem, Magnus havde opfsrt under sit forrige Tog med Temmer fra
Galloway (se ovenfor S. 574), Virker" af samme Slags, som hiint paa
Kvaldenss, og Anvendelsen af den samme Krigskunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
