Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
Sigurd crrefuldt modtagen i Konstantinopel.
Marmor, og fra hvilket man havdc en fortryllende Udsigt over Vyen.
Havnen og en Teel af de tilstodende Marker. Gaderne gjennem hvilke
Sigurd og hans Felge skulde gaa derhen, bleve belagte med Prll ’), og
Kejseren lod ham modtagc med Sang og Strcngeleg Sigurd sagde
her, som i Jerusalem, til sine Mcrnd, at de ikke skulde ytre nogen syn
derlig Forundring, om de end fik Ting at ste, der vare Sjeldenheder i
Norden, og saaledes gik de da henad de kostelige Tepper, som om det
var den bare Gade. Te flrsle af vore Sagaer fortcrlle endog at han
red md i Staden, og lod Hestene beslaa med Guldsko, af hvilke een med
Flid var sat saa lest at den paa Vejen faldt af, medens Nordmcrndene
gave sig Mine af ikke at crndse det. Men Sagaernes Beretning om Si
gurds Ophold i Constantinopel indrholder, ved Siden af Sandheden i det
vcrsentlige, flere sjensynlige Overdrivelser og udsmykkende Trcrk, der paa
viseligt ere laante fra andre enten sande eller opdigtede Fortellinger ; blandt
disse Trcrk er ogsaa det om Guldskoene, der allerede fortcrlles om den toskanste
Markgreve Bonifacius 111 ved hans Indtog hos sin tilkommende Svi
gerfader Godfred af Lothringen 1038 Sigurd og hans Mcrnd, der
vare hiint Palads og den beremte St. Maricr Guds-Moders Kirke (Templuro
S. Mariæ deiparæ virginis ad Blachernas), efter hvilket ogfaa flere til hende
indvicde Kirker i andre Sanbe kaldtes Blachernæ. Slottet var temmelig
gammelt; det ensterede i det mindste fer Anastasius’s Tid (©ucange, Const.
Chr. 1. 11. S. 130) sin storstc Forstjennelse fik det vel under ManuelKom-
nenus, efter Sigurds Tid, men det var dog allerede tidligere versmt for fin
Skjenhed. Eudo af Deuil omtaler det saaledes i sin Beskrivelse over Ludvig
den 7des Rejse til det hellige Sanb: ,Mt er vel opfsrt paa et lavt liggende
Sted, men med Kunst og Bekostning er det bygget op i en passelig Hejde;
og ved sine trende Slags Omgivelser skaffer det Beboeren en tredobbelt Ny-
delse, idet han afverlende betragter ©øen, Markerne og Staden. Dets ydre
Skjenhed er ncesten uforlignelig, men dets indre overgaar al Beskrivelse.
Overalt straaler det af Forgyldning; Gulvet er kunstigt belagt med mange-
farvet Marmor, og jeg veed ikke hvad der meest giver det SSærb, Jcl\øn:
heden, Kunsten eller det kostbare Material". Saaledes har^det v« ogsaa
seet ud paa Sigurds Tid, da det under Ludvigs Bessg neppe endnu havde
undergaaet hiin Restauration.
’) Sigurd maa i Processionen fra Guldporten til Blachernoe have pnsseret de
oven ncrvnte troadesiske Buegange, og vcere kommen omtrent midt i Byen,
da det lader til, at man fsrst der stedte paa en Hovedgade, der gik hcnimod
Blacherncr. Hans Vej var altsaa for en stor Dccl den keiserlige Triumf-
Vej. Om Gadernes Belcrgning med Pell og Sigurds Gjentagelse af Ad-
varslen mod at rsbe alt for megen Forundring taler ogsaa den l sine Beret-
ninger langt bestednere Fagrfkinna, og derfor maa vel denne Angivelse med-
fsre Sandhed.
2, Fagrstinna ncevner dog intet om at han blev modtagen med Musik.
’) Donizo, Vitli Hllltnil6l3, Cap. 9; hos Muratori, i-ei-. lln!. Ber. V. S. 353».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
