Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
Sigurd i Constantinopel.
»
Hvad nu ellers de Overdrivelser angaar, hvori Sagafortcrllerne her,
ligesom tidligere ved Beretningen om Harald Haardraades Bedrifter, have
gjort sig skyldige, da ere de ikke flere eller storre, end andre historiske For
fattere fra de Tider ved lignende Lejligheder have tilladt sig ; de gjsre
intet til Sagen med Hensyn til den egentlige historiske Kjerne, og der er
endog kjendelige Spor til, at de ej have virret tilstede i den oprindelige
Fremstilling som maa have grundet sig paa Sigurds egen og hans
Ledsageres Fortellinger. I Hovedsagen medforer den saaledes Sandhed,
og man kan anste det som vist, at Kong Sigurd i Constantinopel har
nydt en forekommende Modtagelse og Behandling, opfort sig med megen
Pragt, og Mrt stor Opsigt ved sin kongelige Anstand og krigerske Ud
seende.
Under sit Opholo i Constantinopcl anskaffede Sigurd sig enkelte
sjeldne og kostbare Stytter til Prydelse for Kitterne eller Brug ved Guds
tjenesten. Saaledes lod han gjere en kostbar Altertavle af Erts og Solo,
overalt forgyldt, og besat med Email og Wdelstene^); han kjovte ligele
des en pmgtig, med Guldbogstaver skreven Bog, der siges at v<ere en af
de stsrste Kostbarheder, som nogensinde er kommen til Norge Det maa
to 5l i^, x»>, np2s to nX^Io? sxei’»»)^ »’^a^Xei«>ul77’,. xal &>a t\ totoutov
uXi)sou? xX^aet? a^apt.3[ietasat. uetpuVe^a? ou; xa\ ol to’ts T:apo’vTS<;
<^’x-q8!«? éuXfipou^To opcSvTe?": d. e. om jeg end I)ax>be Lyst til at opregne
Hovdingernes Navne, vil jeg bog ikke, da Sproget stivner for mig derved; deels
kan jeg nemlig ikke gjengive de barbariske Lyd formedelst bet tungvindte derved,
deels af Hensyn til deres Antal. Hvorfor stulde jeg ogfaa forssge at op-
regne Navnene paa hele denne Mcengde, af hvilke det blotte Syn fyldte
Tilskuerne med Kjedsomhed".
i) Saaledes navnlig Saro, i Fortellingen om Erik Ejegod. Han vil endog
vide, at Kejseren overlod ham sit Palads, hvilket ingen af de svrige Kejsere
siden vilde bruge, for ikke ligesom at synes jevngode med hiin store Mand.
Dette Palads, der alene kan have voeret det i Blachernoe, benyttedes dog
allerede kort efter af Sigurd.
2) Nemlig Fagrskinnas; her begynder vel en Lakune, strar efter at der er talt
om Legen og om de mange Nordmamd, der toge Tjeneste, men da Udsagnet
herom i Morkinskinna forekommer strar for Beretningen om Kongens Afrejse
fra Staden, maa man formode at ogsaa Fagrskinnas Beretning om hans
Opyold i Myklegaard her er saa godt som endt. Fagrskinna taler hverken
om de gyldne Hestesko eller om Valnsdderne, ikke engang om de mange
Taster med Guld og Sslv, som Kejseren gav Sigurd, men alene om Legen
og de 6 Skippund Guld.
’) Den kaldes i Sagaerne I»bol», og beskrives nsjere hos Snorre, Sigurd
lorsalafarers Saga Cap. 40, end i de vidtlsftigere Kongesagaer, Sigurd
lorsalafarers Saga Cap. 43, Harald Oilles Saga Cap. 14.
l) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29.
Munch. Det norstt Folti Hift,rit. >. Nl. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
