Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
lemteland underkaster sig.
at falde fra Norge, ester at de engang havde underkastet sig Haakon Adel
steensfostre. De indsaa, at hvad Kongen her sagde, sigtede til deres egen
Fordeel, og indlode sig oftere i Tale med ham derom, ligeledes han med
dem. Efterhaanden begyndte flere paa denne Maade at bessge ham; til
dem, som ej personligt kom, sendte han Gaver, og erhvervede derved om
sider Hovdingernes og Bsndernes fuldkomne Venskab. Saaledes bragte
han det dertil, at lemterne selv tilbode sig at hylde ham. De Hovdin
ger, han havde vundet, paavirkede nemlig Almuen, og fik den til ataflaegge
forelebig Ed paa at ville underkaste sig Eystein ; derpaa vendte de tilbage
til Norge og tilsvore ham Lydighed; siden efter oprettedes en formelig
Overeenskomst, ifslge hvilken alle Lendermwnd indfandt sig hos ham, af
lagde ham Troskabsed, overgave ham deres Landstad med alle Skatter og
Skylder, og erklcrrede sig for hans Thegner. Han tilsagde dem igjen sin
Beskyttelse, for det Tilfcrlde, at Sviakongen skulde paafere dem Krig
Fra den Tid af udgjorde lemteland en Teel af Norge lige indtil 1645,
da det atter forenedes med Sverige.
Der er dog mangt og meget ved disse Forhandlinger angaaende lem
teland, som synes uforklarligt, og sandsynligviis aldrig tilfulde vil blive
oplyst. For det forste er det underligt, at den fredelskende Kong Eystein
saa snart efter Fredsslutningen i 1101 skulde ville indlade sig i et Fore
tagende, der efter al Rimelighed vilde frembringe ny Krig, hvilken han
og, som man seer, ventede sig, ikke at tale om det i og for sig utilbsrlige
i at forlokke en anden Konges Undersaatter til Frafald. For det andet
er det vanskeligt at forståa, hvorledes Sviakongen, iscer hvis dette endnu
var den mcrgtige og anseede Inge, der endog havde holdt Magnus Varfod
Stangen, kunde lade saadant gaa upaatalt hen. Man maa her antagr,
at Gystein deels har anseet lemteland for et Landstad, der siden Haakon
Adelsteensfostres Tid med Rette tilkom Norge, deels maaskee har troet,
heri at kunne faa Erstatning for Dalsland, der ved hans Faders Dsd,
som tidligere anftrt, efter al Sandsynlighed har fulgt Gnkedronningen Mar
grete som Medgift, og saaledes ved hendes Giftermaal med den danske
Konge atter er blevet stilt fra Norge. Og hvad Kong Inge Steenkils
son angaar, da var han paa denne Tid maaskee ded ; det er i det mindste
vist, at af hans Broder Hallsteens Sonner, Philip og Inge, der fulgte
ham i Regjeringen, dode den forste allerede 1118 Inge Steenkilsssns
Ded er vel saaledes indtruffen omkring 1111, og i alle Fald maa han ved
l) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 17. Snorre Cap 26. Morkinskinna kvi.
26. b.
’) Dette siges udtrykkeligt af den samtidige Are Frode i hans Islendingabok,
Cap. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
