Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
daglig Tale kaldtes. Iftlge en nyere Beretning, hvis Paalidelighed dog
er mere end tvivlsom, skulde allerede Olaf Kyrre have grundet dette Klo
ster !) men Sagaernes Udsagn ere her saa bestemte, at man maa antage
hiin Angivelse grundet enten paa den urigtige Forudscetning, at Olaf Kyrre,
idet han oprettede Kjsbstaden Bergen og grundlagde Christkirken, ogsaa
lagde den fsrste Grundvold til dens celdste og meest anseede Kloster, eller
paa en ftjlagtig Opfatning af det Forhold mellem Sells og Munkeliv, som
strar nedenfor vil blive omhandlet. Et andet Spsrgsmaal er, hvor vidt
Eystein allerede oplevede at faa Klostret fuldstcendigt indrettet. I den
crldste Sagabearbejdelse staar paa det Sted, hvor Gysteins Foretagender
under Sigurds Fravcerelse omtales, at han lod rejse Michaelskirken, og
«skjenkede Gods" til et Munkekloster der, og paa et andet Sted, hvor der
berettes om en Samtale mellem Kongerne i deres senere Aar, at Eystein
»lod Michaelskirken gjsre og satte der et Munkekloster". I Sagaerne om
tales denne Stiftelse ikke i den ncrrmest paafolgende Tid forend i 1135 2),
og da kun som Michaelskirke", uden at der ncevnes et Ord om Mun
kene ; den celdste pavelige Beskjermelses-Bulle, som findes indfsrt i Klostrets
Brevbog og som derfor vistnok ogsaa er den fsrste, Klostret erhvervede,
er udstedt af Pave Eugenius den 3die i Januar 1146: denne ncrvnes
Abbed Orm og de ovrige Brsdre, saa at man seer, at Konventet i det
mindste da var fuldstcendigt organiseret. Her paatrcenger sig saaledes den
Formodning, at Kong Eystein nok har truffet alle forelsoige Foranstalt
ninger til Klostrets Oprettelse, bygget Kirken og Klosterbygningerne
skjenket Gods dertil, og indledet de nsdvendige Underhandlinger for at skaffe
en Koloni af Munke, der her rimeligviis som i de fleste andre norske
Klostre for det fsrste tildeels maatte hentes udenlands fra, men at Kon
ventet dog ikke har faaet sin endelige Organisation fsrend efter hans Tid.
l) Nemlig i den lille Afhandling (omtrent fra 1500) om de norske Klostre, der
findes optagen i Langebeks Bcr. r. V. IV. S. 409-421; se her S. 413.
’) Nemlig hvsr der tales om, at Harald Gille lod Biskop Reinald af Stavan-
ger hange ude paa Holmen.
’) Munkeliv Klosters Brevbog, S. 14—15. Ogsaa optagen i Thorkelins vipl.
IVorv. 11. S. I—3. Aarsagen, hvorfor Kirken indviedes til St. Michael,
var upaatvivlelig dens Beliggenhed paa en Hsjde, thi Bjerge, Hsje og Huler
sattes overalt i den okcidentalske Christenhed i Forbindelse med St. Michaels
Dyrkelse; derfra skriver sig saa mange ,,St. Michaels-Bjerge" (Mant Bt. M-
«bel), og Michaelshuler, fornemmelig paa Garganusbjerget i Nedreitalien,
Michaelshulen ved Gibraltar og Mikkelsbergs Kirke (en Bjerghule) ved
Norsjs i Grenland i Norge.
*) At Eystein ogsaa opfsrte Klosterbygningerne fuldstoendigt, synes at fremgaa
af Thjoorek Munks Ord, I. c. at han byggede Klostret til St. Michaels
Wre ved Bergen, saaledes som det endnu (d. e. omkring 1 185) sees".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
