Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Tienden indfsrt.
Gaver, som Kardinalen enskede indforte^); sandsynligviis have de paa
den Maade vedlaget alle de evrige Foranstaltninger, han bragte istand, og
sandsynligviis har vel ogsaa Kung Sigurd baaret sig ad paa samme Maade
for at faa Tienden vedlagen. Fremgangsmaaden vel/ Tiende-Beregningen
foreskreves paa Island saalrdes: Hver Host skulde der holdes Mode i
enhver Nepp (Hrredsafdeling) ftr at bestemme Tiende i her maatte enhver
tiendrpligtig Mand mode enten personlig eller ved Fuldmcrgtig, og under
Ed angive saavel sin Formue som sin Indtcegt. Fem Mcend skulde ud
vcelges til at beregne og skifte Tienden Stort anderledes kan man
neppe heller have baaret sig ad i Norge, i det mindste i Forstningen, indtil
den tiltagende Mcrngde as Erhvervsgrene gjorde Beregningen mere indvik
let. Det faldt af sig selv, at Tienden fornemmelig ydedes in natur»,
navnlig var dette Tilfcrldet med den aarlige Korn- og Fisketiende; deri
mod blev Tienden af andre Erhvervsgrene, ligesom paa Island, erlagt i
Penge eller Penges Vcrrd; det samme macltte verre Tilfcrldet med Hoved
tienden’). For Vrangvillighed i at yde Tiende sattes haard Straf; i
Gulathingslagen straffedes den tredie Aar med Forbrydelse af Gods til
Biskoppen, i Froftathings- og Gidsirathingslagen fjerde Aar med Forbry
delse af baade Fred og Gods. Imidlertid lykkedes det, som man seer,
ikke overalt i Norge at faa Tiende-Afgiften ordnet paa denne Maade.
I Thelemarken blev den aarlige Indtcrgts-Tiende aldrig indfsrt, sandsyn
ligviis fordi Indbyggerne rj vilde underkaste sig den, men i dens Sted
vedtogcs den saakaldte Hoved-Tiende, der ydedes eengang for alle, af
enhver der forste Gang gjorde sit Bryllup, og bestod i den tiende Deel
af Alt hvad han da ejede^). Tenne Indretning, som sidenefter stedse har
bestaaet i Thelemarken, gav i senere Aarhundrrder Anledning til at denne
’) Norges gamle Love I. S. 447.
2) Biskop Gissurs Statut.
’) Wldre Frostathingslov Cap. 19: Til Skreid-Tiende stal man gaa til Hjell,
og ved Korn-Tiende til Lade", dog tilfsjes der, naar han der udscelger af
hvert Slags". Eidsivalagen siger udtrykkelig Cap. 32, at Tienden stal ud-
redes paa Ågeren, Biskop Gissurs Statut navner derimod )EkvivalentS Be-
regning. I Gulathingslagen sindes ingen udtrykkelig Bestemmelse.
«) I den «eldre Vikste Christenret, Cap. 11, lyde Udtrykkene som om enhver
var^pligtig at udrede saadan Hovedtiende og Indtcrgts (avnxter) Tiende;
men Meningen er aabenbart, at Bestemmelsen om Hovedtiende skulde gjelde
lige saa fuldt for de Distrikter, hvor den anvendtes, som Bestemmelsen om
Indtcegtstiende for de ovrige. Og nu var Hovedtiende-Distriktet kun Thele-
marken, hvorfor Hovedtiende heller ikke antydes i de svrige Christenretter.
Hovedtienden bestemmes endnu i en Forordning af Christian IV til af
hvad Bonden cjer; i den senere Tid er den svunden betydeligt ind. Se
Willes Beskrivelse over Silegjord S. 284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
