- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
653

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ssgsmaalet mod Sigurd Ranesssn. ""^
det, hvis vi ere pligtige dertil, hvorledes end Parterne synes derom".
System sagde at de kunde betcenke sig en Stund, inden de afsagde Dom
men. Nu lod han de Vidner fremstaa og afgive Vidnesbyrd, som vare blevne
opncrvnte forste Gang paa Vymodel, da Sagen blev afviist; derefter fsrte
han sine Vidner paa at Sagen var bleven aftnist paa Kevls-Thing, og
endelig Vidnerne om den fidste Afviisning paa Throndenes-Thing. Der
paa sagde han: jeg henstiller nu til de Lovkyndige, om man ej kan fare
saa misligt med sit Ssgsmaal, at man ikke lcrngrr faar Tilladelse til at
forfolge det; thi jeg veed ikke rettere end at det er Lov, at naar Nogen
viser sig saa ukyndig i Loven, at hans Ssgsmaal bliver afviist paa tre
Retterthing, og Vidner navnes herpaa, skal dette Ssgsmaal aldrig mere
nyde Fremme, og Dommerne ere ikke lamger Pligtige at paadsmme det".
Han indlagde formeligt Forbud mod, at Dommerne dsmte i denne Sag,
og ncrvnte Vidner derpaa. lon Msrnev svarede: jeg maatte nok have
dsmt i Sagen ester hvad jeg fandt lovligst, om jeg var pligtig dertil,
men glad er jeg, at dette fritager mig for at demme, thi hvad Kong Ey
stein siger, har sin Hjemmel i Loven’"). Da sagde Kong Sigurd, me
get opbragt: det kan nok verre, at Kong Gystein har faaet dette Sogs
maal spildt ved sine Lovkroge, men en Dom er endnu tilbage, hvilken det
nok tsr hcende at jeg forstaar mig paa at hcende lige saa godt som han:
den stal afgjsre mellem os, siden jeg ikke opnaar min Ret". Med disse
Ord forlod han Thinget, og gik til sine Skibe, ledsaget af sit Folge, men
Kong Eystein og Kong Olaf begave sig til sine Herberger.
Da Kong Eystein kom i Stuen satte han sig til at drikke og var
meget lystig. Nogle af hans Mcend talte om, hvor langt han havde over
gaaet sin Broder i Klogskab; andre snakkede frem og tilbage om, hvad
Ende denne Sag vilde faa. Kongen spurgte Sigurd Nanesssn, hvad han
syntes om Sagens Udfald og den Hjelp, han havde nydt. Han svarede:
jeg synes meget godt om eders Behandling af min Sag, thi I har i
alle Dele ydet mig fuldkommen Bistand, om ikke alt for megen". Da blev
Kongen vred og sagde i det er vanskeligt at kjende sin Mand, om han
har Mod og Fasthed til at modtage fuldstamdig Hjelp af sin Overmand,
derfor tåger jeg mig mindre af Andres Sager, end jeg ellers vilde". Kort
ester passede Sigurd Ranesssn sit Snit til at komme ud af Drikkestuen.
Det var seent om Kvelden, og da han saa, at ingen holdt pje med ham, gik
han i al Hast bort, ganske alene. Han var uden Kappe, i Skarlagens
Kjortel og blaa Vuxer, der gik uden om Kjortelen; i Haanden havde
han et stort Huggespyd, hvis Skaft ikke var lcengere end at man kunde
’) Bestemmelsen er ikke udtrykkelig indtagen i den nu forhaandenvcrrende Text
af den aldre Frostathingslov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free