Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 Eysteln, Sigurd og Olaf Magnuslsnner.
ligt smykket med Tjeld og Vaaben. Der hang Skjolde rundt om paa
Veggene, og det Hele tog sig saa godt ud, at Kongen selv og alle hans
Mcrnd bcundrede det. Gjestebudet var prcrgtigt, og vårede den hele Dag.
Sigurd Nanesssn og hans Mcrnd gik omkring og saa Gjesterne til gode;
de bare Drikke md, og alt andet, som kunde behsves. Engang, medens
de vare ude, og Kongen var alene med sit Folge, sage Kong Sigurd til
sine Mcend: naar saa I nogensinde flig Pragt i enLendermandsHuus?
Den findes neppe i en Konges Herberge; han har det i alle Dele prceg
tigere". Vergthor Bokk svarede: her findes tilvisse gode Vaaben og
smukke Prydelstr, men den stsrste Hceder for ham vilde vcere, om han
selv ejede nogen as disse Kostbarheder, og ikke havde laant alt sammen".
Kongen vrededes og sagde: «just derved aabenbarer sig bedst Mandens
Vennescelhed, idet han faar laant af Andre alt hvad han vil ; saadan Tale
er ondskabsfuld". Sigurd Nancsssn kom i det samme md i Stuen.
Han havde hsrt, hvad der var talt. Da det ringede til Aftensang, vilde
Kongen gaa. Sigurd gav ham herlige Gaver, og bad ham efter Aften
sangen at komme tilbage igjen for at drikke Christi Minde. Kongen gjorde
saa. Men da han og hans Mcend traadte md i Stuen, vare alle Skjolde
borte, undtagen et gammelt Nidderskjold, der tilligemed en gammel Kaabe
hang ved Skjenkebordet. Kong Sigurd sagde: her er foregaaet en stor
Forandring medens vi vare borte!" Ia", svarede Sigurd Ranesson, det
gaar som scedvanligt, at enhver vil have sit; ingen af Skjoldene her til
hsrer mig, og det kommer an paa eders Dom, om jeg endog kan tilegne
mig det ene, som hcrnger tilbage der henne. Sammenhcrngen dermed er
folgende: vi ledsagede eders Fader, Kong Magnus, paa hans sidste Tog
til Irland, og gjorde hiin ukloge Landgang; da kom en uhyre Hcer af
Irer imod os og der stod, som I veed, en Kamp, hvor den store Ulykke
hcendte, at eders Fader Kong Magnus, Stallaren Eyvind Alboge og
mange andre brave Mcend faldt; de svrige toge Flugten, og Enhver lev
ned til Skibene, som han bedst kunde ; jeg tror dog ikke, at jeg var den
fsrste blandt de flygtende. Da de kom ned til Skibene, var der en dyb
Sump paa Strandbredden; de, i hvis Vej den laa, ssgte at springe over
den; dette lykkedes nogle, andre ikke, og de som ej kom over, gjennembo
redes af Spydsodde. Da vi ncermede os Sumpen, saa jeg en Mand
rende foran mig: han havde hiint Skjold paa Ryggen og hiin Kaabe om
sig. Da han saa, at det ikke gik saa godt for de Andre at komme over
Sumpen, kastede han fsrst Skjoldet, siden sleo han Kaaben af sig; han
havde en guldbremmet Silkehue paa Hovedet, og jeg syntes endda det var
store Ting, at han beholdt den: Mandm forekom mig at vcere Vergthor
Bokk; men Vidkunn lonsssn maa vide det, thi han var tilstede, da jeg
tog Kaaben og Skjoldet op, thi jeg havde for intet Skjold havt under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
