Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662 Eystein og Sigurd Magnusssnner.
delje; forhen var nersten alt hedensk paa dette Sted: de, som nu nyde
Hjelp af alt drtte, ville nok kunne hugse, at Eystein har vcrret Konge i
Norge. Paa Throndencs lod jeg .opfore en Kitte og skjenklde Gods til
den: ogsaa der vil man nok erindre, at Eystein har varet Konge i Norge.
Over Dovrefjell» var megen Fcrrsel til Throndhjem: der paa Fjeldet laa
Folk ofte ude og dojede ondt ; men jeg lod opfsre et Scrlehuus og skjen
kede Gods dertil: de Rejsende. som nu nyde godt deraf, ville nok ogsaa
mindes Kong Eystein. Ved Agdenes var der en farlig Kyst og ingen
Havn, saa at Skibe ofte forliste: der har jeg nu ladet indrette en Havn,
hvor det er et ypperligt Lrje for alle Skibe, hvad enten de sejle nord eller
syd langs Kysten; jeg lod ligeledes bygge en Kirke der, og oprejste Veter
(Ssmerker) paa de hoje Fjelde: fremdeles byggede jeg Taarnet i Sen
holmssund: alt dette tjener nu til gode for Fiskere og Kjobmcrnd, der
fore Landets Frembringelse fra Sted til andet, og de, som nyde godt
deraf. mindes mig nok. Jeg lod bygge Hallen i Bergen og Apostclkirken,
samt en Trappegang mellem dem: de Konger, der komme ester os, ville
mindes det med Taknemlighed. Jeg lod opfere Michaelskirken paa Nord
nes, og grundlagde et Kloster der; jeg ordnede Lovene, saa at enhver
kunde nyde Net og Skjel af den anden : overholdes de, da gaar det bedre
med Landsstyrelsen. lemtelands Indbyggere har jeg faaet til at under
kaste sig dette Rige, mere ved blide Ord og forstandige Underhandlinger,
end ved Voldsomhet». Alt dette er maaskee Smaating, men jeg tror ikke
det tjener Land og Folk mindre til gode, eller er mig mindre til Sjcrle
hjelp, end det er dig. at du flog Blaamcrnd ned for den Onde. og befor
drede dem saaledes i Hu’ og Hast til Helvede. Og naar du roser dig af
at du besogte Christi Grav o. s. v., som gode og fortjcnstfulde Handlin
ger, da tror jeg det ikke skal veje mindre i Vegtskaalrn at jeg lod ind
stifte et Kloster og byggede Kirken dertil. Og hvad angaar den Knude,
du knyttede mig, da forekommer det mig som om jeg kunde have bundet
dig den Knude, at du aldrig var blevrn Konge i Norge, da du kom til
bage fra dit Tog, og kun med et eneste Skib sejlede hid til Landet. Lad
nu de forstandige Mcrnd bedsmme, hvad Fortrin du har for mig, og det
skulle I vide, I Gulchalse, at der endnu er Folk i Norge, som tor holde
sig jevngode med eder"! Dermed ophsrte Samtalen, men begge Konger
vare vrede’).
Ved en anden Lejlighed, da begge Konger vare sammen, og Sigurd
var kommen i sit Seede, medens Eystein endnu vcrntedrs, sagde dennes
!) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 26, Snorre Cap. 24, Morkinstinna s«I.
30. ». Denne sidste meddeler Samtalen kortere, men i det hele taget med
et mere alderdomsmaessigt Prceg. Legge Fremstillinger ere her ovenfor be-
nyttede. Om de Arbejder, Eystein paaberaabte sig, se ovf. S. 596—61 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
