Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Eystein og Sigurd MagnuSssnner.
v
almeennyttige Arbejder, der ved hans Foranstaltninger bleve udforte, er
allerede ovenfor talt. Her dille vi kun. for at fuldstcrndiggjore det Vil
lede, Sagaerne udkaste af ham, meddele et Par Fottcrllinger fra Eysteins
og SiMrds Dage, som Sagaerne have opbevaret. Den forste giver iscrr en
anskuelig Skildring af de davcrrende Stormcrnds Djrrvyed og Overmod,
og vcrkkcr en Forestilling om den Kraft og Bestemthed, der udfordredrs
til at holde dem i Tojle.
I den Tid. da begge Konger endnu levede, ankom til Nidaros en
Islcrnding ved Navn Thord; han var vel fattig, men stor afVcrrt, smuk,
forstandig og talentfuld; navnlig var han en god Skald. Han var heldig
nok til at komme i Huset hos den rige og hojbyrdige Enke Aasa. beslcrg
tet med Vidkunn lonsssn i Bjarks. Hun lovede ham vel intet langt
Ophold, og sagde udtrykkeligt at hun kun tog ham i sit Huus indtil vi
dere, men det vårede ej lcrnge, fsrend den smukke, underholdende og strdse
tjenstvillige Mand havde indtaget hende saaledes, at hun beholdt ham hos
sig om Vintren; den ncrste Vaar sendte hun ham til England med en
Sum Penge, hvoraf ogsaa han fik sin Part, for at drive Handelsforret
ninger. Derved, -som ved alt andet, stilte han sig til hendes fuldkomne
Tilfredshet».’ han blev bos hende ikke alene den folgrnde, mm flere Vintre,
rejste om Somrene i Kjobf^rd, og lagde sig megrn Rigdom til Brdste.
Skjont hun ikke var ung, hed det dog nu, at han var hendes erklcrrede
Elsker: han bestyrede alle hendes Anliggender, og blev scedvanligviis kaldet
Guld-Aasas Thord". Hendes stolte Frcrnder, der foragtrde Thord og an
saa ham for en Lykkeridder af lav Stand, toge hende, som man lettelig
kan begrive, dette Forhold meget iloe op ; Thord selv var for ovrigt me
get afholdt af Mcrngden. Engang, da Vidkunn lonsson vcrntedes til
Byen, gav en af Th^rds Venner ham det kloge Zlaad, at soge at vinde
dennes, den mcegtigste af alle Aasas Frcrnders, Venskab ved at digte et
Kvad om ham. Thord fulgte Raadet, begav sig strar ved Vidkunns An
komst hen til ham, og lod sig ikke afskrcrkke af den uvenlige Modtagelse,
han fandt, men fremsagde Kvadet. Dette behagede Vidkunn saa godt, at
han strar erklcrrede, at han nu havoe skiftet Sindelag med Hmsyn til
Thord, og vilde give ham en stor Guldring. Thord svarede at han ej
trcrngte til Guld, men kun enskrde hans Venskab. Dette tilsagde Vid
kunn ham.
En Host, da Thord kom tilbage fra en af sine sedvanlige Englands
rejser, og viloe lcrgge sit Skib i det ham tilhsrende Bryggeleje foran hans
eller Aasas Gaard, fandt han allerede Pladsen optagen af et andet Skib.
Kong Eystein var nemlig kommen til Byen, ledsaget af mange Stormcrnd,
navnlig Sigurd Ranesson, Vidkunn lonsson, og Ingemar Svensftn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
