Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672 Sigurd MagnuSssn.
\
at enten Kong’ lnge Hallsteensson selv, eller Erik Aarswle dode, og at
de Bcgivenheder. som da indtraf, have bestemt Nikolas til at gaa frede
deligere til Verks. Thi Gautrrne, fortalles der, tilbode da — aabcnbart
ved Dronning Margretes Bestrebelser — hendes og Kung Nikolas’s Ssn
Magnus Tronen, og det er ikke rimcligt, at Nikolas under disse Omstcen
digheder vilde lcrgge sig ud med Gaulerne ved at paafsre dem Krig. i
Scrrdelrshed da Sviarne vare misfornsjrde med Valget, og ikke vilde
have nogen Udlcrnding til Konge. De valgte derfor en vis Ragn
vald Knaphofde, Sen af Olaf Neskonung, til Konge. Da han, som
det fottcrlles, djerv og overmodig kom til Vrstgauternes Thing, uden at
have sikret sig ved Gisler, som Loven foreskriv, sloge Vestgauterne ham
ihjel, og Magnus blev, i det mindste i Navnet, Sveriges Konge. Han
maa saaledes have gjort en Nejse til Gautland, ladet sig hylde der, og en
Tidlang have opholdt sig paa sine eller rettere sin Moders Besiddelser i hine
Egne. Man maa saaledes vel antage, at i det mindste Nordmcrndene have
tillagt Kong Nikolas mere egennyttige og for Norges Interesser farlige
Vevcrggrunde til Opgivelsen af Smaalandstoget, end den blotte Utaalmo
dighed over den norske Flaades langvarige Nolen, thi ellcrs synes der
neppe tilstrekkelig Grund forhaanden for dem til at eve Voldsgjerninger
eller begynde aabenbar Krig i Nikolas’s eget Nige’).
!) Usikkerheden af Tidsregningen for de danste og svenste Vegivenheder i dette
Decennium gjsr, at man her alene kan gaa gjetningsviis til Verks. De
eneste Punkter, man har, er Kong Philip Hallsteensssns Dod i 1 1 18, og
Hertug Knut Lavards Drab 1131. For Ragnvald Knaphsfdes Drcib har
man intet andet Aarstal, end hos Ericus Olai, der her selv aabenbart ingen
anden Kilde har haft end dem, vi nu kjende, og som altsaa ved Aars-Angi-
velsen alene maa have fulgt sin egen Gisning; han navner 1130 eller der-
omkring" (eller i en anden Koder 1 139, hvilket vel er Skrivfejl for 1 129).
Men at Ragnvalds D«ib ei kan have forefaldet saa sildigt, synes man at maatte
stutte af Saro, der vel ei angiver Aarstal, men hvis Ordning af Vcgivenhe-
derne selv dog vel maa ansees paalidelig, hvor disse ligge hans egen Levetid saa
ncrr. Efter at have omtalt den siesvigste Jarl Elivs Forraederi (III3) og
Knut Laoards Udnocvnelse til Jarl eller Hertug i hans Sted, og den vcndiste
Hertug Henriks Dsd (1125), fortaller han om de ..imidlertid" stedfundne
Uenigheder mellem Erik Ejegods Ssnner Harald Kesja og Erik Emune; om-
taler derpaa Kong Inge Hallsteensssns Dsd, der ligeledes havde sundet Sted
imidlertid"; navner om Magnus’s Valg, om Ragnvald Knaphsfdes Op-
hsjelse og Drab (uden dog at anfsre hans Navn), om Magnub’s Frieri til
den polske Hertug Nolestavs Datter Richiza, om Kong Nikolas’s Tog til
Pommern, og endelig om Magnus’s Giftermaal med Richiza. Derncest tales
om et Tog< som baade Hertug Knut og Magnus gjorde til Sverige, om
Uenigheden mellem Magnus og Knut, om Dronning Margretes Dsd, eg
endelig om Magnus’s Forraderi mod Hertug Knut. Da nu Magnus’s Skin-
syge mod Knut is«r vaktes, da denr.e i 1 129 sik Kongetitel, maa Magnus’s
Giftermaal have sundet Sted fsr dette Aar; Suhm har ogsaa viist, V. S.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
