Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
682 Sigurd Magnusion.
Tet vårede ikke lcenge, forcnd begge de unge Jarler vare i fuldt
Uvenskab med hinanden, sum man havde forudseet, og Oernes hrle Ari
stokrati splittedes i to Partier, Paals og Haralds. Tenne fandt til sidst
Opboldet paa Oerne mindre behageligt. og begav fig til Skotland, hvor
han i lang Tid opboldt sig drels paa Katanes, hvilket den skotske Konge
Alexander, Mcrlkolms Son, h^vde givet ham i Len, deels hos sine mange
Frcrnder og Venner oppe i Skotland, hvis Indflydelse han rimeligviis havde
denne Forlening at takke’). Hos Harald havde nu saa vel hans Moder
som Frakark fast Tilhold, og beherskede ham ganske. Til Harald sluttede
fig siden ogsaa en talentfull, Wvrntyrer, der senere hen i Tiden spillede en
kortvarig, men fremragende, Rolle i Norges Historie, dm ovenfor omtalte
Sigurd, kaldet Slembe eller Slembedjakn. Han ansaaes dengang kun for
en Son af en Prest i det sydlige Norge, ved Navn Adelbrekt, hos hvil
ken han var opdragen for at scrttes til Bogen og blive Gejstlig: men han
paastod siden selv, at hans rette Fader var Kong Magnus Barfod, og
at hans Herkomst alene af den Aarsag var bleven fordulgt, at hans Mo
der Thora, Tatter af den throndhjemske Stormand Såre i Vik, var en
Syster af Sigrid, med hvem Magnus havde Ssnnen Olaf. der blev
Konge efter ham, og et saadant Forhold fra Magnus’s Side til tyende
Systte var utilladeligt^). Sigurd havde faaet en fuldsta’ndig. gejstlig Op
lcrrelse. og var endog, sandftinligviis af Biskop Kol i Viken, bleven ind
viet til Tiakonus. Hans Hu stod dog meest til Kngerferd og ridder
lige Ovelser, hvori han trods sin prestelige Opdragelse fandt Lejlighcd nok
til at blive en Mester, saa at han, da han var fuldvoxen, deri overgik alle
sine Jevnaldrende, og maaskl’e enhver anden i Landet. Hans Overmod,
Heftighet, og Voldsomhet) skaffrde ham blandt hans Omgivelser det nys an
er nordisk. Hendes Brsdre, Ottar og Magnus, havde norske Navne, ligesaa
hendes anden Syster Thorleiv; de fleste af hendes Born og Bernebern havde
ligrledes, som det vil sees, norske Navne. Denne Blanding af Norsk og
Gaelisk i Navnene vidner noksom om Mttens blandede Herkomst. Frakarks
Charakteer og hele Optrccden svarer forresten til hendes gaeUste Navn. Der
hviler et vist vildt, uhyggeligt Prcrg over alt, hvad hun tog Dccl i, og saa-
ledes over de fleste Begivenheder i Orknsernes Historie gjennem hele den
lange Tid, hvor hun udsv^de sin Intflvdelse. Den hele vidtleftige Slcrgt-
rcrkke sindes i Orkneyingasaga S. 13», 14N, 146, jvfr. Slcrgttavlen til nar-
vcrrcnde Bind.
’) David var, som nys navnt, Konge efter sin Broder Alexander den
Iste i Aaret 1124, i Apri! Maaned. At Haralds Fader, Haakon Jarl, efter
Magnus’s Dod kom i Besiddelse af Katanes, siges ikke udtrykkeligt, men
maa ansees som utvivlsomt, da han allerede tidligere havde underkastet sig
det, og ved det sidste Forlig med Magnus fik Halvparten deraf.
’) Om Såre i Vik, se ovfr. S. 457, 458; om hans Datter Sigrid, se S, 559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
