Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’.
709
Harald Gilles Veddelsb.
geftnnen Magnus og hans Kamerater endnu mere forbitrede paa Har
ald, end fl.’r, og ssgte enhver Lejlighed til at velte sig md paa ham.
Denne troede de ret at have sundet en Aften i Oslo, da de havde over
talt Harald til at sidde eft>r ved Drikkebordet, i Stedet for, som scrdvan
fvenden gik til Harald og klagede for ham; Harald gik vred ud paa Skibel,
og agtede ej paa Lodins Klceder, men stvdte til dem. Lodin tiltalte ham
grovt, Harald drog Sverdet og gav ham et Hug i Arlen. Morgenen efter
savnede Kongen Erlend Gapamund; Einar Skulesssn sagde at han ej vidste
ret, hvor han var, men spurgte, om Kongen vilde lade ham nydeFred; Kon-
gen vilde intet lov,, og Einar kvad i den Anledning et Vers, der anferesj
imidlertid blev Erlend hentet, og Kongen roste og belennede ham for hans
Raskhed og for den Hengivenhed, han havde viist ham, ved at hindre ham
fra at gjore en ond Gjerning. Siden spurgte han, hvad Tummel der havde
varet paa Skibet den forrige Aften, fik Lodins og Haralds Strid at vide,
og irettesatte Lodm haardt. — Snorre derimod navner i Stedet for lon en
islandsk Mand fra et noerliggende Handelsstib; i Stedet for Einar Skules-
sen og Erlend Gapamund navner han Sigurd Sigurdsssn, utvivlsomt Len-’
dermanden Sigurd fra Hvitastein (se ovenfor Side 651), der efter at have
ytret sin A3ngstelse for at Kongen vilde gjsre en Ulykke, og beklaget, at ikke
Dag Eilifsssn (om ham se ovenfor Side 456) var tilstede, selv kaster sig i
Våndet, og faar Kongen til at slippe den anden; Kongen forbyder nu, ifslge
Snorre, Sigurd at komme for sine Dine, og denne gaar op i Land, hvor
flere, hvoriblandt Harald, langer ud paa Aftenen fornsje sig ved alslags
Leg. Harald byder sin Skosvend gjere hans Ksje tilrette; Skosvenden lag-
ger sig selv i Kojen, efter lange at have vcrntet forgjeves paa Harald, men den,
der bliver vred over at han vover at lagge sig mellem fornemme Folk, er her ej
Lodin, men Svein Rimhildsson eller Knutsson, en S«n af Knut Sveinssen (se
ovenfor Side 452) paa Sole. Ifslge Snorre slaar Svein Skosvenden
til Blods, Harald hugger siden til Svein, og dennes Frander stimle til, gribe
ham og ville hange ham, da Sigurd Sigurdsson, trods Kongens Forbud,
lober ombord, og beder Kongen hjelpe sin Broder Harald, som Rygerne
ville hoenge. Kongen frelser Harald, dommer Svein og alle hans Kamerater fred-
lose, men eftergiver siden Straffen; Sigurd Sigurdssen bederhan aldrig forlade
ham. — Her er det vansteligt nok at afgjore, hvilken Beretning er den rettefte.
Morkinskinnas, der ogsaa folges af Hrokkinskinna og Hryggjarftykke (Sigurd
lorsalafarers Saga Cap. 49, 50) synes vel at maatte ligge Begivenheden
«armere end Snorres, og vinder derhos et Slags Bestyrtelse ved Einar
Skulessons Vers. Men paa den anden Bide synes den Omstoendighed, at
Snorre, uagtet han, som man af andre Data seer, kjendte hine Kongesagaer,
dog her sinder sig foranlediget til at afvige fra dem, at vidne om overvejende
Grunde, der maa have bestemt ham dertil. Det er ejensynligt, at den forste Be-
retning, der for en Dccl drejer sig om Skalden Einar Skulesson, narmest
maa have varet opbevaret blandt dennes Slcrgtninger, altsaa maastee paa
Island; den anden derimod, som kun navner norske Lendermcrnd, maa have
varet gcrngse i Norge, og Snorre maa under sit Ophold her have erfaret
den. Den er unegtelig bedre affattet, og har en sanosynligere Gang, end
hiin, hvorhos det maa merkes, at det anfsrte Vers af Einar Skulesson ikke
just kan siges, ligefrem at sigte til Begivenheden, saa ar det gjerne kunde
have varet anvendt ved en anden Lejlighed, og siden urigtigt henfort til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
