Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Sigurd Magnusssn.
vardskirken. hvor det blev indlagt i Steenveggen paa Sydsiden strar neden
for Choret. Der blev det sandsynligviis liggende, indtil St. Hallvards
kirken nedreves i Slutningen af det 47de Aarhundrede. Hvor hans Lev
ninger da bragtes hen, vides ikke med Vished. I Kjsbenhavn forevises
en Hovedskalk, der siges at vcere Kong Sigurds, uden at det dog med
sikre Veviislighldcr kan godtgjores, at den i sin Tid er bleven bragt der.
hen fra den odelagte Hallvarbskirke. Men det er ikke usandsynligt, at det
virkelig forholder sig saaledrs
Sigurd beskrives i Sagaerne 2) som hsj af Vcert. af et kraftigt Ud
seende og velvoxen, med lysebruunt Håar, men for Resten ikke fager; hans
Udvortes roses dog, som ovenanfsrt^) meget af Fulcher fra Chartres,
der sandsynligviis oftere havde Anledning til at see ham under hans Op
hold i Palcestina. Men Fulcher sigler rimeligviis til hans Udvortes i det
hcle taget. ikke blot til hans Aasyn alene. Sigurd var ikke meget snak
som, temmelig tilbageholdende, talte heller ikke synderligt paa Thingene ; han
lagde Vind paa Anstcrndighed og Vcerdighed i sin hele Optraeden, var af
en fast Charakteer, kjerr iHerredsmmet og streng i at refst; uden at verre
lovkyndig, overholdt han dog Lovene strengt. Tog var han tillige gavmild
og besad andre Fortrin, der, som vi have seet, uagtet hans store Fcjl
gjorde ham agttt og crret^j.
Sigurds Bedrifter og hele Negjeri«g ere besungne af i det mindste
trende samtidige Skålde, Presten Einar Skulesssn, hvorom der oftere er
talt, Halldor Skvaldre, og Thorarin Stuttfeld. Halldor, der ligesom de to
andye rimeligviis var fra Island, ha? ogsaa kvcedet om Vegivcnheder ester
Sigurds T>ed. Hans Kvad om Sigurd synes dog at verre forfattet, me
dens denne endnu levede, og paa scrdvanlig Maade fremsagt for ham selv,
da Kongen nemlig i de Brudstykker, vi have tilbage. tiltales som ncrrvcr
l) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 53. Snorre Cav< 41. Fagrstinna Cap.
251. Morkinstinna sul. 31 b. 50. Orknsyingasaga S. 170. I
Fagrstinna saa vel som Morkinfkinna og hos Snorre seer det nasten uo som
om Sigurd dede paa et andet Sted end Oslo, snarest i Kongehelle, da det
heder at han blev syg og dsde sster i Viken", og at hans Lig blev fiyttet
til Oslo" for at begraves. Men dette kan ikke komme i Betragtning mod
det tydelige Udsagn i de ovrige Kongesagaer, i Orknsyingasaga, og i
Kongen var desuden oster i Viken" ogsaa under sit Ophold i Oslo, og
Udtrykket om Flytningen af hans Lig til Oslo er maaskee kun en uheldig
Betegnelsesmaade af at hans Lig flyttedes til Oslo Domkirke.
) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 18.
’) Se ovenfor Side 583.
«) Hvor vidt Sigurd nogensinde alvorligt har tankt paa at gaa i Kloster, hvil-
ket Peter af Clugny synes at antyde mod Slutningen af det ovenfor (S.
670) omtalte Brev, (se Samll. I. ’ill), er vanfieligt at sige. Vist er det,
at han mod Slutningen af sin Regjering var langt fra at tcenke paa siigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
