Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 Sigurd Magnusson.
der dog fornemmelig maa gjelde Byerne, at Skibe fra alle Verdens Kan
ter kom did med Nigdommc". Ten samme Forestilling om blomstrende Han
del, livlig Norelse og vttydelig Kolke-Sammrnstrsmning faar man, navnlig hvad
Bergen angaar, af den Beskrivelse, Sagaen giver as Kales (siden Ragn
vald Jarls) ferste Ophold i denne Vy, da han var kommen fra Grimsby
i England, og her havde gjort sic forste Bekjendtskab med Gilchrist eller
Harald Magnusson Da Skibet kom iil Byen", heder det, var der
her en stor Mcrngde Folk samlet baade nordenfra og ftndensra Landet,
saa vel som en Mcengde Udlcrndinger, som havde bragt en hecl Dccl gode
Sager til Landet,, "). Der omtales allerede forstjellige Skytningsstuer eller
Vertshuse, hvor man sad og dråk eller fonwjede sig paa andre Maader,
og hvor man kunde faa Herberge. Disse Skytningsstuer vare rimeligviis
allerede da indrettede, som man senere hen sinder dem. nemlig saaledes at
de udgjurde scrregne Dele af de store, formuende og anseede Privatmcrnd
tilhsrende, Gaarde ved Bryggen, der i lang Tid, indrn Stranden lige over
for paa den anden Side bebyggedes, udgjorde den egentlige Stad, men
siden, under Hanseaternes Vcrlde, bleve Tydskernes Ejendom^). Enhver
af de sterre Gaarde ved Bryggen havde sandsynligviis en saadan Skyt
ningsstue. hvilken Ejeren lejede bort til den, der forrstod Vrrtskabet ).
Saaledes berettes der, at den Skytningsstue, hvor Kale og lon Peterssen
holdt sig lystige, tilhorte en fornem Huusfru»’, formodentlig Enke, ved Navn
Unn 5). Gaardene bencrvntes scrdvanligviis. ligrsom de store Familil boliger
i udenlandske Stcrdrr^), enten ester Wtten, som ejede den, eller ester
Wttens Hovrdgaard ftaa Landet, eller ester en af de fornemste Ejermcrnd.
Saaledes omtales ikke fuldt 3l> Aar senere en Gaard i Bergen, strar in
denfor Sandbro, der ogsaa synes at have indeholdt en Drikke- eller Skyt
ningsstue, som Sigrid Setas Gaard" ; hiin Gaard. hvor Kale holdt
til. kaldtes da rimeligviis Unnegaarden; af de evrige, tlldeels endnu ved
l) Se ovf. S. 688.
’) Orknsyingasaga S. 154.
’) Nemlig ferst derved at Tydsterne Aar efter Aar lejede Gaardene af de egent-
lige Gjere og indrettede sig der, som om de vare hjemme, siden tilkjsbte eller
tilhcevdede sig dem. Flere Ildebrande ere vistnok overgaaede disse Gaarde
ved Bryggen, men de ere altid bkvne opfsrte igjen med voesentligt Bibehold
af de gamle Indretninger.
<) Endnu findes en saakaldet Skytnings-" eller Skjstningsstue" i enhver af
af de store Handclsgaarde ved Bryggen i Bergen.
2) Orknsyingasaga S. 154.
«) F. Er. Somerset House, Northumberland House, i London z Hotel de Bour-
gogne o. si. i Paris; Palazzo Pitti i Florents, Borghese i Rom o. s. v.
Inges Saga Cap. 25, Snorre <sap. 128, Fagrstinna Cap. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
