Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727
Erik Emune i Norge. Magnus’s Forrcrderi.
Nidaros, hvor det var vanskeligere for at ham flygte. Erik havde dog
sundet Lejlighed til at underrette sine tro Venner paa Laaland om den
Nsd, hvori han var stedt. I Haab om at de snart vilde komme ham til
Hjelp, anstillede han sig meget syg, saa at man ikke godt kunde bringe ham
bort. Det vårede heller ikke lcengr, forend han hrmmeligt fik det glade
Vudskab, at et lidet Fartoj, afsendt fra hans Venner, laa i Ncrrheden,
fcerdigt til at bringe ham i Sikkerhed, hvis han blot kunde slippe ud af
Fcrngflet. Det lykkedes Erik, ved Hjelp af en Prest, der deelte Fangen
skabet med ham, at drikke sine Vogtere fulde; derpaa brsd han ud af sit
Sovekammer, og kom med sin Ssn og sin Dronning, der enten ligeledes
har vcrret fcengslet med ham, eller hemmeligt er bleven underrettet om hans
Flugt, heldigt ned’ til Stranden, hvor han traf sine Venner, og strar sejlede
afsted, efter at han dog fsrst havde hast den Omtanke at lade alle de
norske Fartejrr, der laa i Ncerheden, gjennembore i Vunden. Da Vog
terne den selgende Morgen savnede Erik, og skjsnnede, hvorledes han
havde narret dem, meldte de det skjelvende for Kong Magnus, der strar
lod Fartejer stikke i Soen for at sattte efter Flygtningen. Men Fartejerne
fyldtes med Vand, og maatte forst istandscettes, forend man kunde bruge
dem: imidlertid havde Erik faaet et saa stort Forspring, at det var umu
ligt at indhente ham*). Da Magnus siden fik at vide, hvor virksom
Dronning Christina havde virret i at staa Erik bi, blev han saa opbragt
paa hende, at han forsksd hende og sendte hende tilbage til Danmark^).
Erik kom i god Behold til Laaland, hvor han, som Saxo siger, gav Kong
Nikolas det tydeligste Tegn paa sin Ankomst ved at lade den af ham ud
ncevnte Befalingsmand over Smaaoerne hcrnge. Siden drog han over til
Skaane, for at forekomme Nikolas, der, efter hvad han havde hort, vilde tilbringe
Julen i Lund, og Skaaningerne, der nu angrrde deres Utroskab mod Erik,
og maaskee ogsaa paavirkedes til hans Fordeel af Erkebiskop Asser, toge
scrrdeles vel imod ham, ja lovede endog at ville leve og ds med ham.
Nikolas hindrrdes derved fra at udfsre sin Beslutning, men forberedte
sig imidlertid saa meget ivrigere paa at angribe Erik det folgende Foraar,
og sikrede sig derhos mod et befrygtet Angreb af Kejser Lolhar, der atter
var bleven ham gram, ved at lade sin Ssn Magnus fornye sin Lenshyl
ding og astcrgge Kejseren Troskabsed paa en Rigsdag, der holdtes i Hal
berstadt ved Paastctider 1135’). Imidlertid samlede Erik sine Venner
») Saro, S. 652, 653. Ivfr. kusk. hos Langebek, Ber. I. S. 381.
Ovenfor ere begge disse Beretninger benyttede. Beshnderligt nok, navne
vore Sagaer ikke et Ord om hele denne Sag, ja ej engang Knytlingasaga.
") Skilsmissen ncevnes ogsaa i Harald Gilles Saga Cap. 2, Snorre Cap. !,
men uden at der angives anden Grund, end at Magnus ej kunde elste hende.
’) Se herom 8»xo, og fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
