Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 Harald Gille.
Frygt for Paal Jarls Vrede i Førstningen ikke vovet at tale om Trom
men, mm Natten ester havde St. Magnus atter viist sig for ham og truet
ham med haard Straf baade her og hisset, hvis han ikke fortalte sin
Drsm, og det i en stor Forsamling. I denne Hensigt havde han nu ind
fundet sig ved Messen". Hans Foredrag modtoges af den hele Menig
hed med Gnthusiasme. Alle fordrede eenstemmigt, at Helgenens Levninger
skulde flyttes fra Birgsaa til Kirkevaag. Kun Jarlen fad taus, og ganske
blodrod i Ansigtet. Han vovede dog ikke at lcrgge Hindringer i Vejm for
Flytningen. Det var nu for seent, og vilde kun have skadet ham selv. I
et hejtideligt Optog drog Biskoppen med Skrinet fra Birgsaa til Kirkevaag, og
satte det over Alteret paa den Kirke, som da stod der, sandsvnligviis St- Olafs
kirken, der lige til senere Tider var den egentlige Sognekirke. Og her
strsmmede da strar mange Pilegrime sammen, for at vaage ved St. Mag
nus^ hellige Levninger, og paakalde hans Bistand i Nod og Sygdom.
Det er let at forståa, hvad Virkning alt dette maatte udsve paa Folke
stemningen til Bedste for Ragnvald Jarl, St. Magnus’s Systerson, og til
Skade for Paal Jarl, der var Son af hans Drabsmand. og som desuden
ej havde lagt Skjul paa, at Troen paa Magnus’s Hellighed var ham me
get imod. Det er derfor ikke at undres over, om der nu herskedr et spendt
Forhold mellrm ham og Biskoppen, og det bliver, som vi ovenfor ytrede,
mere end sandsynligt, at Villjam under sin sidste Rejse til Norge hemme
lig var paavirket af Kol, der vist ikke undlod ester bedste Evne at bear
bejde Opinionen blandt Orknsbocrne til sin Sens Forderl, og som var
alt for klog til ikke at sjne al den Nytte, man kunde bsste af Ragnvalds
noje Slcrgtskabsforhold til Helgenen, hvorfor vi ogsaa i det Fslgmde ste
ham opfordre Ragnvald til at begynde sit Tog med Bon og Paakaldelse
til den hellige Magnus. Vi finde ligeledes Biskop Villjam fra denne Tid
som en Ven og Tilhccnger af Ragnvald Jarl, et Tegn til. at Noget maa
vceret foregaaet, som fjernede ham fra Paal og drog ham over til Ragn
valds Parti
Da Vaaren ncrrmrde sig M36), lod Paal Jarl. der neppe kan have
savnet Efterretninger om hvad Kol og Ragnvald imidlertid toge sig for,
paa ny holde Vagt ved Veterne, fornemmelig den paa Fridars og Rinanss.
Strax efter Paaske vare Kol og Ragnvald efter Bestemmelsen fcerdige med
deres Udrustninger, og droge til Bergen, hver med sit Langskib, foruden et
Transportfartoj; deres Ven Salmund fulgte dem med et tredie Langskid.
l) Magnus Jarls Saga S. 535, 538. At dette stede endog kort efter Jar-
lens Hjemkomst fra Norderserne, skjennes deraf at Skriinlcrgningen fandt
Sted I3de’Decbr; siden den Tid og indtil Jarlens Hjemkomst saaes neppe
han og Bistoppeni og ved Paastetid begyndte Fejden mellem ham og
Ragnvald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
