Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Ragnvald faar Stadfceste pva Verne.
at svige Jarlen. Men Forsoget kvaltes, inden det kom til Udbrud. og Jar,
len var klog eller Edelmodig nok til ikke at lade nogen undgjelde derfor.
Han lod Kuge, der var greben og famgslet, sattte i Frihed, ester at have
givet ham en alvorlig Advarsel, og Troskabslsftet aflagdes paa ny. De
ncermeste Ver underkastede sig ligeledes Ragnvald.
Ved Efterretningen herom sammenkaldte Paal Jarl et Thing paa
Rosse, og crskedeNaad om, hvad der nu var at foretage. Nogle meente,
at det var bedst at aabne Underhandlinger med Ragnvald, og tilbyde ham
Halvdelen af larledsmmet, som han fra fsrst as havde forlangt. Andre
foresioge at man skulde kjsbe Ragnvald bort med en stor Pengesum, og til
bode sig at bidrage dertil; nogle stemte for Krig. Ragnvald, som havde
hast hemmelige Udsendinger paa Thinget, og saaledes vidste, hvad der var
forhandlet, sendte nu tyende Mcend af dem, der paa Oerne havde taget
hans Parti, til Biskop Villjam med Anmodning om at mcrgle Forlig.
Hertil var Bifkoppen strar rede, og det lykkedes ham at tilvejebringe en
fjorten Dages Vaabenstilstand, for at man imidlertid kunde underhandle om
et endeligt Forlig. Det bestemtrs tillige, paa hvilke Oer enhver af lar
lerne i denne Mellemtid stulde have sit Tilhold ; i Folge heraf begav Ragn
vald sig til Rosse, Paal til Nolfso. Stilstanden hindrede dog ikke den
forhen omtalte Svein Asleivsssns Frcender fra at overfalde Thorkell Flette,
der nu sad paa den Gaard, der havde tilhert Sveins Broder Valthjof,
og brcende ham inde selv 9de. De begave sig siden til Ragnvald og til
bode ham deres Tjeneste, truende med, at hvis han ikke modtog den, vilde
de med alle deres Slcegtninger drage til Paal. Ragnvald var ikke den,
der viste saadanne Folk fra sig. Han fik nu i faa Dage saa stort Tilleb. at
han kunde lade sine Venner, lon, Salmund og Aslak, tilligemed mange andre
af sine Krigsmcrnd, drage hjem. De tilbode sig vel at blive hos ham,
indtil man fik see, hvorledes alt gik, men han svarede: «jeg tror nok, at
hvis Gud vil unde mig Rige her paa Oerne, faar jeg Hjelp nok af ham og
min Frcende Magnus Jarl, om I end rejse hjem til eders Ejendomme".
Da vendte de tilbage til Norge.
Men den virksomste Bundsforvandt fik Ragnvald «formodet i den
raske og listige Svein Asleivsssn, der ved en eneste snedigt udtcenkt og
dristigt udfort Handling udrettede mere end hvad flere Aars Krig vilde
have kunnet bevirke. Han havde, som vi have seet, opholdt sig siden Ju
len paa Syderoerne. Derfra begav han sig tidligt om Vaaren til Skot
land, hvor han tilbragte nogen Tid hos Jarlen Maddadh i Athole, og
havde mange hemmelige Forhandlinger med ham og hans Hustru Margrete,
Harald Jarls Syster. Her fik han normere Brsked om, hvad der imid
lertid havde tildraget sig paa Orkneerne, og skyndte sig desto mere at komme
tilbage. Paa Vejen bessgte han Frakarks Broder, Ottar Jarl i Thorsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
