Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 Harald Gille.
gamle Folk fra begge Niger, der maaskee kunde erindre og forklare,
hvorledes det havde vcrret vedlaget i Fredsslutningen 1101. Kong Sverte
deeltog ikke selv i disse Forhandlinger, men derimod Jarlen i Vestergaut
land, den ovenfor omtalte Karl Sunessyn, hvis Moder Astrid var en
Ssnnedatter af Jarlen Orm Eilifsssn paa Oplandene, og saaledes ned
stammede fra Haakon Lade-larl Karl var en cergjerrig og mcegtig Mand,
som, i det mindste paa denne Tid, synes at have hersket temmelig uafhcrn
gigt af Kong Sverte, ja maaskee endog strcrbte ester Kongenavnet. Kong
Harald og han havde en personlig Sammenkomst paa Grcendsen og horte
selv Vidnernes Forklaring. Ved denne Forretning synes Grcendsen i det
vesentlige at vcere bleven bestemt saaledrs som den siden ester stedse har
vcrret, indtil storste Delen af Ranafylke, eller som det senere kaldtes, Vaa
huuslen, blev afstaaet til Sverige.
Kong Erik Emune i Danmark havde imidlertid vceret heldig nok til
at overrumple sin Broder Harald Kesja i Jylland og tåge ham til Fange
med alle hans Ssnner paa een ncer, ved Navn Olaf, som undkom til
Kong Sverte, der tog sig af ham, og gav ham et Len i sit Rige 2). At
Olaf ikke flygtede til Norge, uagtet Harald Gille, som det hed, var hans
Morbroder, og uagtet han siden tyede derhen, er merkeligt nok, og synes
at vise, at der i det mindste da endnu ikke var ovstaaet noget spendt For
hold mellem Harald og Erik. Dette tog maaskee ftrst sin Begvndelse ester
Haralds Giftermaal med Ingerio, hvilket synes at have sundet Sted i Be
l) Om Karl Jarl se ovenfor S. 451. Hans Slcrgtstabsforhold ere der om-
talte. At det var ham, som havde Sammenkomsten med Harald, er utvivl-
somt, uagtet det i den senere Grcendseforretning af 1268, hvor de tidligere
omtales, heder at Eyjulf i Gudrann og Ketil paa Haavasceter vidnede for
Kong Karl og Kong Harald, at Fylsbek var ret Grcrndsestjel baade norden-
og ssndenfra". (Norges gamle Love 11. 488 j Annaler for nordisk Oldkyn-
dighed og Historie 1844, S. 160). Thi man vil ikke kunne opvise et eneste
Aar i hele den svenft-norske Historie, hvor en svensk Konge Karl og en norsk
Konge Harald vare samtidige. Man har ssgt at forklare ,,Karl" som
Kol", d. e. Erik Aarscele; men han var dsd forent, Harald Gille kom til
Norge, end sige blev Konge. Sverkes Son Karl kan det ej have varet som
Kongessn, thi han blev ej fsd fer 1 130. Derimod var Karl Sunesssn just
paa denne Tid Jarl, og vi ville i det selgende strar efter Harald Gilles
Dsd see ham ogsaa optrcede som selvstendig Hersker, idet han paafsrte Norge
Krig, og, som det udtrykkeligt siges, vilde erobre Norge, og saaledes rime-
ligviis vinde sig Kongenavn. Det er derfor ikke usandsynligt at han alle-
rede kan have antaget dette, da Sammenkomsten holdtes, muligt og, at Kon-
getitlen alene ved en Skjsdeslsshedsfejl er givet ham i Grandfedokumentet
af 1268.
’) Dette omtales kun af den merkelige Roskildske Anonym, hos Langebek, Ber.
ror. 0»n. I. S. 385. Saxo S. 660, siger kun at Olaf undkom, og lader
ham senere (S. 667) komme tilbage fra Norges hvor eller i hvis umiddel-
bare Nccrhed vi ogsaa siden finde ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
