Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
771
Harald Gilles Gavmildhed.
selv vistnok alt for meget fremmed for Landets Interesser til at opfatte sin
Stilling rigtigt, eller til at betragte den anderledes end som en blot og bar
Berettigelse til at leve i Pragt og Herlighet», og nyde udvortcs Opmerksom
hed. Hans Ligcgyldigbed ved alt, hvad der ikke egentlig angik Kongevcer
dighedens Besiddelse, men dens Udsvelse, fremgaar af Sagaens Ord, at
han lod sine Mcend raade med sig i alt hvad de vilde". Dette, i Forbin
delse med hans hensynslsse Gavmildhed, forklarer noksom den Popularitet,
som han umiskjendeligt maa have befiddet. Folket og hans ringere Om
givelser vandtes ved de rige Gaver, medens Hovdingerne behagede sig i at
udsve Magten, og have Kongen som et viljelsst Nedskab i deres Haand.
Fra hans Tid kan man saaledes med Reite regne det Lendermands-
Vlklde, som nu i henved to Generalloner herskede i Norge, og hvorved
Kongerne selv spillede en forholdsviis übetydelig Nolle. Gejstligheden i
Landet nsd vistnok iscrr godt af Haralds Gavmildhrd. Den grumme Be
handling af Biskop Reinald var, som vi have seet. ikke saa meget Kongens,
som hans Mcrnds Verk. Sagaerne meddele derimod en omstcrndelig Be
retning om, hvor venligt han modtog den skaalholtske Biskop Magnus
Vinarsson. da denne, sum havde vceret nede i Danmark for at indvies af
Erkebiskop Asser, bessgte ham paa sin Tilbagerejst, og hvilke rige Gaver
han ved Afskeden stjenkede ham. Magnus havde rigtignok allerede truffet
Harald under hans Landflygtighedstid i Danmark, gjort ham Fordringer
og sluttet Venstab med ham^), men den Maade, hvorpaa han lagde dette
Venskab for Dagen, rober dog en mrre end almindelig Gavmildhrd. Da
Magnus kom md for at sige Farvel, fandt han Kongen siddende ved Drik
kebordet, med Dronningen ved sin Side. Kongen modtog hans Hilsen
venligt, og beklagede at han just nu, da han sad ved Bordet, ilke havde
nogen passende Gave ved Haanden at skjenke ham. Han spurgte sin Fe
hirdr eller Skatmrsttr, om der fandtes noget i hans Gjemmer, men denne
bevidnede at alle hans kostbare Stykker vare bortgivne. Da tog Kongen
Bordkarret, der stod foran ham. og forcerede Biskoppen. Dronningen
sagde nu! «Farvel, Hr. Biskop!" mm Kongen sagde bebrejdende: «Naar
hsrte du for en fornem Kone sige slet og ret til sin Biskop! «Farvel Hr.
Biskop! uden at forcrre ham noget ved Afskeden ?" Hun spurgte, hvad det
i) Se ovenfor S. 757, jvfr. Hungrvaka, Cap. 13. Det fortelles her, at Mag-
nus forlod Island samme Sommer, Slaget paa Fyrileiv holdtes, at han
samme Host begav sig til Danmark, traf der Harald, gav ham Fordrin-
ger, og stiftede Venstab med ham; begav sig siden til Erkebiskop Asser,
indoiedes af ham den 28de Oktober 1 134, og opholdt sig den selgende Vin-
ter i Sarpsborg, indtil Harald Gille havde vundet Niget. da han begav
sig hen til ham, blev modtagen med stor Udmerkelse, og opholdt sig hos
ham i nogen Tid. Magnus er saaledes rimeligviis kommen til Sarpsborg
kort Tid efter at Harald havde forladt Byen.
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
