Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 Harald Gille.
Den fsrste, der saaredc ham, var Ivar Kolbeinsssn. Harald havde Af
tenen forud drukket godt, og sov saa fast, at han ikke vaagnede, forend
ved Huggene, og endda sagde han, halv i Sovne: saart farer du nu med
mig, Thora!" Hun foor op og sagde: de fare start mcd dig, der ville
dig vcerre end jeg". Efter at have faaet mange og store Såar, opgav han
Aanden (14 Decbr.). Drabsmcendene begave sig efter fuldbragt Gjerning
tilbage, uden, som det synes, at stsde paa nogen Hindring, og Sigurd lod de
Mmd kalde til sig, som havde tilsagt ham Bistand, hvis det lykkedes ham
at faa Harald drcrbt. Efter at have underrettet dem om det Forefaldne,
gik han med sine Mcrnd ud i en Baad, og roede ud paa Vaagen, indtil
han kom lige for Kongsbryggen ’), just som det begyndte at blive lyst.
Sigurd stod op i Vaaden, talede derfra til de paa Bryggen forsamlede
Folk, kundgjorde at han havde drcrbt Kong Harald, og opfordrede dem
til at antage ham som Konge i dennes Sted, saaledes som hans Vyrd be
rettigede ham til. Der stimlede mange Folk til fra Kongsgaarden, men
alle svarede som een, at de aldrig vilde lyde ellrr tjene en Brodermorder ;
«for det fsrste", sagde de, er du nu ikke Kong Magnus’s Son, og for
det andet, om det end var saa ilde, at han har haft en Sen med Thora,
Sigrid Saredatters Syster, da er du fed under en uheldig Stjerne, hvil
ket ogsaa noksom viser sig deri, at du i saa Fald har myrdet din Broder".
Med disse Ord sloge de Vaabncne sammen, og erklcrrede Sigurd og hele
hans Selskab utlcrge og fredlese. Derpaa lod den kongelige Ludr. der
kaldte Lendmncrndene og Hirdmcrndene sammen, og Sigurd, som saa, at
der ber intet var at udrette, og at det gjaldt snarest muligt at frelse sig
ved Flugten, skyndte sig nordefler til Nordhsrdeland^).
Saadant Endeligt fik Harald Gille, endnu i sin bedste Alder, da han
neppe kan have vcrret stort orer 32 Aar gammel Hans Dod var uhe
derlig, som hans Liv. Man kan ikke paavise en eneste Handling af ham,
der vidner om bestemt Charakteer og fast Vilje. I alt, hvad han foretog
sig, raadede hans Omgivelser, og man kan neppe gjsre ham selv ansvarlig
for en eneste af de Negjeringshandlinger, der tillcrgges ham, onde eller
gode. Endog ved Kong Magnus’s Mishandling var det, som vi have
seet, hans Krigere, der raadede, og de fulgte de grusomme Skikke, som
paa den Tid hrrskede i Skotland og paa Oerne, hvorfra Harald og vist
nok flere af hans Mcrnd vare komne Harald selv synes, at domme
’) Fagrskinna, som her i Enkelthederne er noget afvigende, navner kun ud
paa Vaagen foran Bryggerne".
Harald Gilles Saga, Cap. 2U. Snorre, Cap. 16. Fagrstinna, Cap. 255.
’) Del sandsynligste er nemlig, at han blev fsd under eller strar efter Magnus
Barfods sioste Ophold paa Irland, altsaa omkring 1103.
>) Vi have ovenfor (S. 506) seet en lignende Grusomhed anvendt paa Syder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
