Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 Inge og Sigurd Haraldsssnner,
»
nus, og en Dccl andre. De indhentede Sigurds lill»’ Skare, sluttede sig
til hans Folk og fulgte ham ud af Fjorden, og forbi Nordmores Kyst
lige lil Naumsdals-Mundingen. Her forlod Sigurd dem, drog sydefter
langs Kysten, og derpaa vester over Havet, sandsynligviis til Sydrroerne,
for at skaffe sig Undmtottelse ; Magnus derimod drog gjennem Naums
dalen til Oplandene, i Haab om at faa stort Tillob, hvori han heller ikke
bedrog sig. Den ovrige Dccl af Vintren og hele Sommeren tilbragte han
paa Oplandene, omgiven af en talrig Flok.
Da dette- blev bekjendt syd i Viken, udrustede Thjostulf Aalesson og
de ovrige Hovdinger, som vare hos Kong Inge, en Herr, og droge op
imod Magnus, idet de ogsaa forte den spcrdr Konge med. De traf Mag
nus^ Flok ved Minne, hvor der stod en heftig og blodig Kamp. Det
bed, at Thjostulf Aalessen den hele Tid under Slaget bar Kong Inge
foran paa Brystet i Folderne af sin Kappe, uagtet han ofte kom i stor
Nod og Fare, naar Fienden satte md paa ham, og at de Tryk og Stod,
Barnet derved fik, gjorde ham til Krsblmg for Livstid, idet nemlig Nyg
gen knyttede sig til en Pukkel, og den ene Fod trak sig sammen og vis
nede, saa at han i sit hele Liv ikke kunde gaa paa den^). Aarsagrn,
hvorfor Thjostulf udsatte Kongen for denne Fare, maa da enten have
vcrret den, at han derved bedre trorde at opflamme sine Krigeres Mod,
eller Frygt for at betro Kongen i nogen andens Hcrnder. Der aik imid
lertid ogsaa et andet Sagn om Anledningen til Inges Vanforhed. nemlig
at hans Amme af Uforfigtigbed skulde have ladet ham falde ned paa Gul
vet"). Magnus’s Herr var mandsterkere end Inges, men dog stjrede
denne. Flere af de oven ncrvnte Hovdinger, nemlig Halldor Sigurdsssn
og hans Broder Thorkell, Bjorn Erlingsson og Gunnar af Gimse, faldt
med en heel Dccl Folk, forend de ovrige toge Flugtrn. Magnus og
hans Mcrnd flygtede til Jarlen Karl SunesfM i Vestergautland
Denne synes, som ovenfor antydet, at have hersket saa godt som uafhcrn
gigt: han var en saare crrgjerrig Mand, der gjerne vovcde noget, for at
udvide sit Herredsmme, og lyttede gjerne til alle Slags Opmuntringer i
denne Retning. Til ham. som overalt, hvor de kom, sagde Magnus og
hans Mcrnd, at Norge nu var let at tåge, naar kun en rlkr anden mcrg
tig Hovding vilde forftge dervaa, saasom der ikke var nogen Konge over
Landel, men alene Lendermcrndene raadrde, og disse vare nu blevne urnige
have vccret Tendermcend fra Thrsndelagen. Gunnar paa Gimse beboede,
som man seer, Einar Tambarstelves gamle Herresoede.
») Inges Saga Cap. 2, Morkinskinna sol. 33 ».
«) Saro, 14de Bog, S. 789, 790.
’) Om ham, se ovenfor S. 451, 762.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
