Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784 Inge og Sigurd Haraldsssnner.
og Medbejler Harald Gille, afholdt dette dog ikke Magnus fra at tye til
ham om Hjelp, ligesom og Erik paa sin Side tog venligt imod ham.
Man maa derfor, som tilforn ytret, nersten formode, at der allerede
fsr Harald Gillrs Dsd var indtraadt et spendt Forhold mrllem denne
og den danske Konge. Magnus forcstillede Erik omtrent det samme,
som han havde forestillet den svenske Jarl, nemlig at det nu var et belejligt
Tidspunkt til at underkaste sig Norge i han sagde, at hvis Erik kom med
hele sin Herr, vilde neppe nogen Nordmand vove at skyde et Spyd
imod ham; han bad ham derfor indstcrndigt at felge ham tilbage. for i
Forening med ham at underlcrgge sig Landet. Den crrgjerrige og her
skesyge Erik lyttede til hans Overtalelser, opbsd Leding og drog med en
Flaade as ikke farre end 240 Skibe ») til Norge. Magnus og hans
Mcend ledsagede ham. Da han kom til Viken, gik han temmelig frede
ligt frem, saa lange han holdt sig paa Ostsiden. thi der skal han have
forefundet flere af Magnus’s Venner Anderledes var det derimod,
da Flaaden lagde over til Vestsiden af Folden, for at lode md til Tuns
berg ; her havde mange Lendermcrnd forsamlet sig under Anfsrsel af Orm,
scrdvanlig kaldet Vatn-Orm, en Son af Dag Eilifsson °). og hindrede
Danerne saa fuldstcrndigt fra at gjore Landgang, elt de ikke engang kunde
faa hentet Vand. men med betydeligt Folkelad maatte lcrgge fra. Erik
haabede bedre Held inde i Oslo. hvor han horte at Thjostulf Aalesssn
skulde ligge med en temmelig ringe Styrke. Han sejlede derfor md i
Fjorden, og naaede om Aftenen Hovedsen, hvor han laa for Anker om
Natten. Byens Indbyggere, der frygtede for at deres Helligdom, St.
Halvards Skriin, skulde falde i Danernes Hcender, vllde allende om Af
tenen bringe det i Sikkerhed. men det befandtes, siges der, saa tungt, at
man ej kunde faa det lcrnger end et Stykke ned paa Kirkegulvet, uagtet
saa mange, som kunde komme til. toge fat. Saa snart det blev lyst den
selgende Morgen, lagde Erik md til Vyen, og Thjostulf, der med de Folk,
han for Ojeblikket havde om sig, virkelig var for svag til at gjsre Mod
stand, trak sig tilligemed Bymcendene og Skrinet ud afVyen, overladende
denne til dens Skjebne. Ved denne Lejlighed, fortcrlles der, var Skrinet,
som Aftenen forud havde vcrret saa tungt, nu med eet blevet saa let, at der
ej behovedes flere end 4 Mand til at bringe det bort Det blev fort
’) I de trykte Kongesagaers Text staar sex Hundreder" (o: 710), hvilket aaben-
bart er Skrivfejl; alle de svrige Sagabearbejdelser have to Hundreder".
2) Knytlingasaga Cap. 102.
’) Om Vatn-Orm, som overhoved om Dag Eilifssons Bsrn, se ovf. S. 456.
*) Knytlingasaga navner 6 Mamd. At dette tilsyneladende er indtruffet, kan
man vel neppe betvivle: det foregivne Mirakel var let at forberede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
